23948sdkhjf

Fremtidens købmand er selv producent

Nærbutikker skal omdannes til madmarkeder. Stifterne af butiksrevolutionen i Præstø vil starte et akademi med uddannelse af fremtidens købmand.
Dagligvarebutikker lukker på stribe i de små byer og ifølge en prognose fra Dansk Dagligvarehandel vil der frem mod 2020 lukke endnu 1000 styk. Heraf spås 381 at høre til kategorien nærbutikker, og det er lige nøjagtig disse, som stifterne af Præstø Madmarked vil omdanne til madmarkeder i samme stil som den, de har skabt på Præstø Havn. Derfor er Birgitte Escherich ved at stable et akademi for fremtidige indehavere på benene. Det skriver Børsen i dag.

Det er ambitionen, at fremtidens købmænd skal lære at vende deres nuværende forretningsmodel på hovedet og selv producere en stor del af sortimentet.

- De skal lære at lave marmelader, sylte, lave salater og skabe en købmandsforretning, hvor de selv producerer en stor del af sortimentet, fortæller Birgitte Escherich til avisen.

For at blive indehaver af et madmarked skal man eksempelvis kunne drive et lille bageri, producere mad ud af de lokale råvarer og undgå madspild. Og det er en helt anden opgave end at modtage fødevareindustriens produkter på paller et par gange om ugen, understreger Birgitte Escherich over for Børsen.

Hele madmarkedskonceptet har allerede bevist sit værd. Ifølge ejerne har omsætningen i Præstø siden maj rundet ½ mio. kr., og indtjeningen ligger langt over niveau for, hvad en lokal købmandsforretning tjener i dag. Konceptet bidrager desuden til at skabe flere lokale arbejdspladser end den traditionelle købmand.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094