23948sdkhjf

Det nye Bilka er inspireret af udlandet

Om kort tid lancerer Bilka deres nye butikskoncept. Den nye Bilka-chef satser på at flere varer på udvalgte områder er vejen frem.
Flere discountkæderne går frem, men den nye chef i Bilka, Mark H. Nielsen er klar med et modsvar. Inspirationen er kommet fra udlandet. Det oplyser epn.dk

- Vi er i gang med at lancere et nyt koncept for Bilka, som vi begynder at rulle ud i den første butik i Vejle her i næste måned. Vi har været inde og kigge på, hvad de største hypermarkeder i Europa gør, [...] Så har vi taget de bedste ideer fra de forskellige kæder, og derfor er det et helt nyt Bilka, man kommer til at opleve i Vejle, siger Mark H. Nielsen.

Bilka vil være noget særligt
Han uddyber, at man har udvalgt en masse kategorier, hvor Bilka vil være noget særligt og tilbyde forbrugerne noget de ikke kan få andre steder. Det kan eksempelvis være på kolonialvarer med udvidet sortiment inden for mexicansk, italiensk eller kinesisk mad.

- Vi har udvalgt en masse kategorier, hvor vi har sagt, at vi vil være noget særligt. Noget forbrugerne ikke kan få andre steder.

- Vi har valgt nogle kategorier ud, som vi vil satse på og prøver af i Vejle. Så ser vi, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11