23948sdkhjf

Årets Rema 1000 butik ligger på Frederiksberg

Det blev købmand Kenneth Holde og hans team fra butikken på Rosenørns Allé 31 på Frederiksberg, der løb med hæderen som Årets butik i REMA 1000.
Butikken vandt foran 243 andre butikker, og skal det næste år gå forrest for discountkæden, som i disse år bliver stadigt mere populær blandt kunderne.

Det blev en ung og energisk købmand fra Frederiksberg, der i år kunne hjemtage titlen som Årets butik i REMA 1000. Den fornemme kåring fandt sted på REMA 1000s årlige ’Rigsmøde’, hvor alle købmænd samles til møde og fest. Butikken på Rosenørns Allé har det seneste år været helt suveræn og kunne således lade sig kåre som Årets butik i REMA 1000, som i alt har 244 butikker i hele landet.

- Jeg er virkelig glad for, at vores butik nu kan kalde sig Årets butik. Det beviser kun, at vi gør det rigtige. Hver dag bruger vi meget energi på, at vores kunder aldrig skal blive skuffet. Derfor er det også en selvfølge, at vores varer altid skal være friske og lækre, ligesom butikken altid skal være pæn, ryddelig og indbydende. Vi går aldrig på kompromis - og det kan betale sig, siger købmand Kenneth Holde, som fortsætter:

- Uden et fantastisk personale havde vores butik aldrig vundet. De er i stand til at engagere sig i kunderne, som til gengæld har taget vores REMA 1000 koncept, holdninger og priser til sig. Derfor føles det også ekstra godt at vinde, når alle medarbejderne kan tage en del af æren for, at vi nu er Årets butik. Det kan man som købmand kun være stolt af, udtaler Kenneth Holde.

Kunden er vores øverste chef
33-årige Kenneth Holde har de sidste ti år haft REMA-blod i årerne, og har altid leveret flotte resultater i de butikker, han har drevet. Det blev allerede bevist i 2006, hvor Kenneth Holde førte REMA 1000-butikken på Hammerichgade på Vesterbro i København frem til titlen som Årets butik. Der er derfor ikke tale om en enkeltstående præstation, hvilket også understeges i indstillingen af Frederiksberg-butikken. Kenneth Holde motiverer altid sine medarbejderne til at arbejde ud fra devisen om, at kunden er butikkens øverste chef.

Kåringen som Årets butik bliver fejret torsdag den 31. oktober fra kl. 14-16 med et arrangement for kunderne og de 75 medarbejdere, som butikken på Rosenørns Allé 31 beskæftiger. Det vil blandt andet blive med deltagelse af REMA 1000s adm. direktør Henrik Burkal og regionschef Tonny Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119