Nul aldersforskrækkelse i Kvickly Vojens
66-årige Torben Dahlgaard er en forretningslegende i det jyske.
Han har været varehuschef i Kvickly Vojens i 35 år, og han er kendt for sin kreative og opsøgende forretningssans: Torben og Kvickly-butikken har haft succes med at sælge varer til institutioner, virksomheder og restauranter. Kvickly Vojens leverer bagerbrød og kager til en række SuperBrugsen-butikker, og det lokale Renbæk Fængsel er Kvickly Vojens' absolut største kunde.
Som Torben konstaterer, kræver det mange ansatte at drive et varehus, der er åbent 80 timer om ugen. Så der skal rekrutteres bredt. Ungdommeligt gåpåmod er godt. Men modent overblik er bestemt også en kvalitet.
Og varehuschefen har ingen problemer med at tiltrække medarbejdere. Blandt andet fordi ældre nærmest står i kø for at få job i den toneangivende butik.
Tændt arbejdslyst
- Når jeg søger pensionister til at arbejde 10-15 timer om ugen, får jeg ekstremt mange ansøgninger. Det viser, at der generelt er store muligheder for at rekruttere ældre medarbejdere i dagligvarehandlen. Mange pensionister har masser af mod på livet – også arbejdslivet. Men man skal møde dem der, hvor de er. Hvis de udtrykker ønske om at arbejde enten 10 eller 20 timer om ugen, så skal man ikke prøve at få dem til at tage flere timer, siger Kvickly-veteranen.
Torben Dahlgaard følger devisen: 'rette mand på rette sted.' Han gør meget ud af at sikre, at senior-medarbejdere er placeret i jobs, som de har kompetencer og lyst til.
- Nogle ældre er måske ikke så stærke til it og den slags. Så skal de slippe for det. Det kan også være, at vi skal tage skånehensyn, hvis fysikken ikke er, hvad den har været. Det kan handle om løft. Hvis man f.eks. skal hjælpe med tung transport til Renbæk Fængsel, så skal man have en vis fysik, siger Torben, som dog har utroligt meget gavn af ældre med masser af erfaring.
Giver kundetilfredshed
- De ældre er en god modvægt til de mange unge i butikken. Vi opnår en god blanding af medarbejdere, når alle aldersgrupper er ansat. Det er kunderne også glade for. Ved kasserne foretrækker nogle at hilse på Bente på 64 år – andre skal lige udveksle et par ord med 22-årige Mathilde, der er god for en sjov bemærkning.
Hvordan kommer de unge ud af det med de ældre medarbejdere?
- De er jo helt forskellige steder i livet, men de unge kan godt li' at høre om de ældres erfaringer. De unge får oplæring og tips. De yngre medarbejdere kan omvendt hjælpe, når de ældre f.eks. kæmper med problemer på pc'en eller mobiltelefonen.
Udtrykket 'aldersforskrækkelse' kan beskrive, at mange ser ned på ældre: er dét et problem på arbejdsmarkedet?
- Ja. For nogle år siden hørte jeg folk i branchen sige, at de helst ikke ville have medarbejdere over 35 år. Jeg synes, at det er en helt forkert indstilling. Det kan godt være, at unge kan løbe stærkere, men nogle gange er det også en god ide at vide, hvor man skal løbe hen. Vi skal gerne nå i mål sammen, og erfaring kan være en stor fordel, påpeger Torben Dahlgaard.
Fællesskab lokker
Han kan godt mærke en effekt af de forbedrede økonomiske vilkår for medarbejdere, der vælger at fortsætte efter pensionsalderen.
- Jeg har ansat en hel del, som egentlig var gået på pension. 7-8 har tidligere arbejdet i butikken, og efter at de var hjemme i en årrække, har de igen fået lyst til at bidrage. De er gode medarbejdere, stabile og med meget få sygedage. Den økonomiske gulerod betyder noget for dem. Men jeg tror ikke, at det er det vigtigste. Jeg hører, at det især er det sociale, der trækker. De ældre kommer ud af lejligheden eller huset, får en snak med andre og har det sjovt. De føler sig værdsat. Mange ældre oplever jo, at de mister meget af deres identitet og omgangskreds, når de bliver pensioneret, siger Torben.
Med sine 66 år er han selv trådt ind i senior-gråzonen. Det med karriere-punktum har givet ham en del overvejelser, siden han fyldte 50 år.
Den store vending
- Jeg er omkring den officielle pensionsalder, og jeg havde egentlig ikke troet, at jeg skulle fortsætte så længe. Som 50-årig planlagde jeg at stoppe, når jeg var omkring 62. Jeg havde bemærket, at flere i min position i branchen trak stikket omkring den alder. Men så blev der vendt fuldstændig op og ned på mit liv. Jeg mistede min kone i 2020, og det var meningen, at vi skulle trække os tilbage samtidig. Pludselig stod jeg i en helt anden situation, og jeg valgte at fortsætte. Nu har jeg fået en fantastisk dejlig kæreste, og hun arbejder også stadig.
- Tidligere har tanken meldt sig: skal jeg stoppe, bare fordi jeg har besluttet det? Jeg synes, at det handler om helbred og arbejdsglæde. Da jeg stadig er sund og rask – og fortsat synes, at arbejdet er spændende og udfordrende – vælger jeg at fortsætte. Men det er da naturligt, at både kunder, kolleger og forretningsforbindelser ind imellem spørger mig, hvornår jeg har tænkt mig at gå på pension? Det spørger jeg også jævnligt mig selv om. Mit bedste bud på et svar er, at jeg tager et år ad gangen. Jeg har ikke sat dato på min afsked, og det er en svær beslutning, siger Torben og tilføjer:
Alternativ medicin
- Jeg er glad for at have den frihed, at jeg selv kan vælge, hvornår jeg vil takke af. Jeg er ikke bundet af, at jeg skal vente på en bestemt pensionsalder. Det er ikke for pengenes skyld, jeg fortsætter: Jeg kunne være holdt op for længe siden. Det er mit håb, at jeg stadig er klar i hovedet, når jeg forlader jobbet. Lige nu føler jeg, at mit travle arbejde er med til at holde mig i gang, både mentalt og fysisk. Jeg går glad på arbejde, og det har jeg altid gjort. Det er mine fantastiske medarbejdere, der giver mig arbejdsglæde. Det er dejligt, at vi sammen kan lykkes med så mange ting.
Så arbejdet er næsten som en styrkende medicin, der holder dig i gang?
- Ja, det er det faktisk. Men det er klart, at det også kræver rigtig mange arbejdstimer, og derfor er der ikke så meget fritid. Når jeg bliver pensioneret glæder jeg mig til, at jeg kan engagere mig i andet end arbejde. Jeg er ikke typen, der vil sidde det meste af dagen i en stol og se tv, siger Torben og mindes en tidligere ansat.
- Kurt ville stoppe sidste år, og han var en rigtig god medarbejder. Han var blevet 80 år, og jeg sagde til ham: 'Ahr Kurt, er det ikke lidt tidligt: kan du ikke lige tage 3-4 år mere?' Men han holdt fast, for han ville altså gerne drikke lidt mere kaffe med konen derhjemme. Man må sige, at Kurt fik sig en velfortjent pension, siger Vojens-varehuschefen.
Tiden vil så vise, om Torben Dahlgaard bliver ved lige så længe.
Aktuelt hedder strategien altså et år ad gangen.
Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.