Salling Group plukker Coop-butikker fra toppen - Dagrofa fra bunden
Coop Danmark har som bekendt lukket en række butikker i kølvandet på den store redningsplan, der blev lanceret, efter at energiselskabet OK kom ind som medejer i dagligvaregiganten.
Men der mangler fortsat en godkendelse fra konkurrencemyndighederne af et salg af 35 butikker til Salling Group.
Her et halvt års tid efter, at de to koncerner indgik en aftale om handlen, er den stadig under behandling hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fusionsenhed.
Læs også: Salling Groups opkøb af 35 Coop-butikker er trådt ind i en afgørende fase
Spareplanen kort fortalt
- 170 stillinger blev nedlagt.
- Koncerndirektør Allan Kristoffersen blev opsagt.
- 19 Coop-butikker (18 365discount og én SuperBrugsen) blev lukket helt.
- 35 Coop- butikker (25 365 discount, tre Kvickly'er, fem SuperBrugsen'er og to butiksprojekter) afhændes til Salling Group for en fortrolig sum.
- Onlineplatformen Coop.dk Shopping lukker i løbet af 2025.
- Hele Coop-koncernen overgår til Dansk Erhverv-overenskomst i 2025.
Kilde: Coop
Aktuelt er der 912 butikker tilbage i Coop-familiens fire kæder. Heraf 65 Kvickly, 231 SuperBrugsen, 272 Brugsen og 344 365-butikker.
Det er kun godt to år siden, at antallet dykkede under 1000 - og midt i 2010'erne var der stadig omkring 1200.
Brugser går til Dagrofa
Det store frasalg til Salling Group omfatter blandt andet fem SuperBrugser og tre Kvickly'er, butikker med omsætninger i den tunge ende. Men i den modsatte ende af omsætning-skalaen siver der også butikker fra Coop-familien. Dog i et lidt langsommere tempo.
Som et led i den store spareplan holder Coop ikke længere hånden under mange små butikker på samme måde som før.
Men allerede tidligere har en række lukninger i Coops kæde for de mindste butikker, Brugsen, efterfølgende resulteret i, at butikkerne er genopstået i en af Dagrofas kæder - som regel i Min Købmand.
Ofte er det lokale initiativer, der ligger bag. Et helt frisk eksempel er Brugsen på den vestsjællandske halvø Røsnæs, der lukker til nytår. Den kan også ende som Min Købmand.
Dagrofa har i samarbejde med sin næststørste ejer, købmandsfonden KFI, skabt et koncept for borgerejede eller -støttede butikker, hvor de lokale selv har skudt penge i at sikre sig en levedygtig butik.
Og det arbejdes der aktuelt på i Røsnæs, hvor en initiativgruppe ifølge Sjællandske Nyheder er i gang.
- Det ser ud til at Dagrofa har det bedste koncept. Jeg synes, at det ærgerligt at Coop ikke har et koncept, der passer bedre, fordi Brugsen er jo oprindeligt opstået i små brugser på landet, siger Flemming Engtoft Larsen, som er formand for bestyrelsen i Røsnæs Brugsforening, til avisen.
Også i Veddum nær Hadsund er den lokale brugs på vej mod lukning. Men her bliver der ifølge Ligeher.nu også taget kontakt til Dagrofa.
12 af 16 nye Min Købmand i Brugser
Retailnews har efterspurgt friske tal fra Dagrofa på antallet af borgerbutikker i tidligere Brugser, men der er ikke kommet svar før udsendelsen af dette nyhedsbrev.
I april skrev Berlingske Tidende imidlertid, at hele 12 af 16 nye Min Købmand-borgerbutikker, der var åbnet det seneste års tid, lå i tidligere Dagli'Brugsen-butikker - som Coop-kæden hed dengang.
Hos Dagrofa har koncernchef Tomas Pietrangeli for nylig fremhævet, at der skal mere end nye skilte på facaden til at sikre en borgerbutik en god fremtid.
- Det er vigtigt at understrege, at butikkerne ikke bliver levedygtige af sig selv. Det kræver arbejde. Opskriften er en god borgerinvolvering og en god købmand, som ønsker at engagere sig kraftigt i lokalsamfundet, så butikken bliver et samlingspunkt. Samtidig handler det også om at gøre butikken attraktiv på de fysiske rammer. Selvfølgelig skal varer og priser være i orden, men butikken skal også se ordentlig ud. Derfor sikrer vi altid en god renovering og modernisering, inden vi åbner en ny butik, siger han.
Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.