Konkurrencemyndighed politianmelder Silvan
Trods tidligere påbud om at stoppe har byggemarkedskæden Silvan igen ulovligt opkrævet gebyr for brug af betalingskort. Det får nu Konkurrencerådet vil politianmelde Silvan A/S for at overtræde betalingsloven ved at opkræve et gebyr for en kundes kortbetaling.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Erhvervsdrivende må ikke opkræve et gebyr af forbrugere, som betaler med de mest almindelige betalingskort som Visa, Dankort eller Mastercard, men det har Silvan altså gjort i flere omgange, og nu vil konkurrencemyndigheden have pålagt kæden en bøde for at overtræde betalingsloven.
Det seneste tilfælde stammer fra november 2023, hvor Silvan tog et gebyr for en betaling med Mastercard i en butik. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har den 29. november 2024, afgjort, at også det gebyr var i strid med betalingsloven.
Silvan har ifølge pressemeddelelsen oplyst, at gebyropkrævningerne skyldes fejl på betalingsterminalerne, og at virksomheden har iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker igen.
Artiklen er en del af temaet Detail.