23948sdkhjf

Danske netbutikker har hurtigere hjemmesider end udlandet

Der er færre data at hente på danske netbutikkers hjemmesider end på de udenlandske konkurrenters, og det giver hurtigere service og bedre brugeroplevelse, viser ny analyse af hjemmesiderne hos FDIHs medlemmer.
Masser af billeder, smart og lækkert design samt film og animationer skal støtte salget i netbutikker, men tager det for lang tid at hente, så har kunden klikket væk fra butikken, inden de sidste data er på plads.

FDIHs medlemmer leverer i gennemsnit 1.229 Kb data på deres forsider, mens det internationale gennemsnit er på 1.551 Kb, viser Digicures undersøgelse fra september 2013.

- FDIH har bedt Digicure om at kortlægge mængden af data på vores medlemmers hjemmesider, så de kan se om de leverer data i en passende mængde. Det ser godt ud, da 3 ud af 4 danske netbutikker ligger under det internationale gennemsnit, forklarer projektchef Tevin Lac fra FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

- Det er en balanceakt at levere den mængde data, der giver kunden den gode oplevelse, uden at man skal vente en evighed på 2 sekunder eller mere for, at siden er klar på kundens pc, mobil eller tablet. Vores undersøgelse viser, at der i gennemsnit er mulighed for at skære datamængden ned med 19 % bare ved at optimere hjemmesidens opbygning og reducere billedfilernes størrelse, forklarer direktør Jesper Helbrandt, Digicure.

Flere forbrugere bruger langsomme og ustabile forbindelser til at gå på nettet, og derfor er hurtige hjemmesider afgørende for den gode oplevelse. Så en optimeret forside på netbutikken giver meget større mulighed for at kunden bliver på siden.

Over 500 netbutikker er blevet undersøgt, og blandt de 10 netbutikker, der har det største forbedringspotentiale kan mængden af data reduceres fra en halvering til næsten tre fjerdedele af den nuværende datamængde.

- Vores forventning er, at medlemmerne bruger undersøgelsen til at gennemgå deres sites og sætter et optimeringsarbejde i gang, hvor det er nødvendigt. Undersøgelsen rummer også en række goderåd til at optimere, så siden loader bedre samtidig med, at man sparer båndbredde, diskplads og serverplads, forklarer Tevin Lac, FDIH.

Kilde: FDIH

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113