23948sdkhjf

Hjælp på vej til pressede økologer

Økologiske mælkeproducenter, der oplever pres fra bankerne til at lægge tilbage til konventionel produktion, får nu en håndsrækning.
Landbrug & Fødevarer og andre rådgivningsorganisationer er blandt andet på vej med et rådgivningsprodukt, der skal give pengeinstitutterne bedre viden om økonomien i økologisk mælkeproduktion.

De seneste dage har flere medier skrevet om økologiske mælkeproducenter der bliver presset af deres pengeinstitutter til at lægge tilbage til konventionel produktion.

I Landbrug & Fødevarers økologisektion er man opmærksom på problemstillingen og på vej med hjælp til de økologer der oplever pres fra bankerne.

- Det må være uvidenhed om økologisk produktion fra bankernes side. For selv om driftsresultatet for de økologiske mælkeproducenter faldt fra 2011 til 2012, så har der over de seneste syv år været en bedre indtjening på 180.000 kroner i gennemsnit for netop de økologiske mælkeproducenter, siger Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Men ligesom for den øvrige del af de danske mælkeproducenter, så er der også nogle økologiske mælkeproducenter der har en meget stram økonomi.

- Vi taler lige nu med konsulenter og landmænd, og vores vurdering er, at der kun er få tilfælde, hvor det forholder sig sådan. Overordnet set forventer vi, at for langt den største del af de økologiske mælkeproducenter balancerer økonomien fint, siger Uffe Bie.

Men for de økologer der bliver pressede af deres pengeinstitutter er der allerede hjælp på vej. Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug og DLBR undersøger lige nu en række konkrete muligheder for at hjælpe de økologer der føler sig klemte.

- Vi er blandt andet på vej med et rådgivningsprodukt, der giver et overblik over økonomien i økologisk mælkeproduktion, og som konsulenter og økologiske landmænd kan bruge til at vise bankerne, at der er en fornuftig økonomi i økologien, fortæller Ole Bloch Engellyst, økologichef i
Videncentret for Landbrug.

Regeringen har et mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark frem mod 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109