23948sdkhjf

Årets Grand Cru gulerod fra Lammefjorden skal kåres

Grønt fra Lammefjorden er blevet et stærkt brand og kåringen af årets Grand Cru gulerod fra Lammefjorden finder sted tirsdag den 8. oktober.
Et stærkt besat dommerpanel sætter tænderne i de sprøde lammefjordsgulerødder fra tre avlere, som i år udgør finalefeltet.

Dommerne er Anne Hjernø, kogebogsforfatter og tv-vært i bl.a. ’AnneMad’ på DR, Mira Arkin, kendt for bl.a. ’Miras Madblog’ og artikler om gastronomi, Thomas Rode, kok på Kong Hans Kælder, forfatter og tv-vært i bl.a. ’4-stjerners Middag’ på Kanal 5, og borgmester Søren Kærsgaard, Holbæk Kommune.

De skal smage på gulerødder fra Niels Jensen, Hørve, Anders Biltoft Kristensen, Hørve, og Hans Møller Olsen, Højby. Sidstnævnte er formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, som står bag kåringen.

Navnet får mere at sige
- Produktionen af gulerødder og andre grøntsager på Lammefjorden er inde i en positiv udvikling, siger Hans Møller Olsen.

- Vi har jo altid selv ment, at vi leverer nogle fremragende varer. Nu mærker vi også en tendens fra butikkerne, som ser ud til at vende sig væk fra, at det skal være billigst muligt til at kvalitet og oprindelse tæller mere og mere. Som producenter på Lammefjorden, hvor jordbundsforholdene er helt unikke for rodfrugter og andre grøntsager, hilser vi den udvikling velkommen og glæder os over, at butikkerne er med til at fremme brandet Lammefjorden.

Lammefjordsgulerødder er kendetegnet af at være sprøde og søde. De tre kandidater, der skal smages til kåringen den 8. oktober, udgør det ypperste af dette års høst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08