23948sdkhjf

Succesrige discount-specialister lancerer spritny kæde

Listen over inspirationskilder er alenlang:

Poundstrectcher i England, Rusta, ÖoB og Dollarstore i Sverige, og de danske Normal, Jysk, Søstrene Grene og Harald Nyborg.

Men den nye kæde med Harald Nyborg-koncernen i ryggen bliver alligevel helt sin egen, når den første Hi five-butik åbner i Kalundborg på fredag 1. november.

Hi five-butikken får mellem 6.000 og 7.000 varenumre, og sortimentet spreder sig over husholdning, hobby, kosmetik, legetøj, accessories, tøj - og andre produktkategorier.

Folkene bag har discount-stamtavlen helt på plads, for den nye kædes adm. direktør bliver Bent Holm, der har en fortid på topposter i Netto, Dollarstore med flere. Og Harald Nyborg-koncernen behøver næppe nogen nærmere præsentation.

- Hi five er sjovt, billigt og med et udvalg af varer, der ikke er set før i Danmark. Det er til dem, der vil have et bredt vareudvalg, uden at det skal koste kassen, siger medejer og bestyrelsesformand i Harald Nyborg, Erling Daell, i en pressemeddelelse.

- Der mangler et koncept i Danmark i stil med de store butikker, der allerede findes flere steder i Europa, som byder på et bredt udvalg til knaldgode priser. I Sverige alene er der flere koncepter af den type butikskæder, der tilsammen har 300-400 butikker. Når det fungerer i resten af Europa, vil det sandsynligvis også fungere i Danmark. I for eksempel England og Sverige er vareudvalget til kunderne større, og det er det, som vi vil give danskerne med Hi five, siger Bent Holm.

I år skal der komme endnu en Hi five-butik til, før konceptet skal evalueres før en videre ekspansion.

HARALD NYBORG A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 8313,3 7726,9
Bruttofortjeneste 1803,1 1635,3
Resultat af primær drift 538,9 496,7
Resultat før skat 608,7 437,6
Årets resultat 477,5 362,2
Balancestatus 4994,1 4352,5
Egenkapital 3872,2 3396,4
Antal ansatte 2542 2179
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094