23948sdkhjf

Selskab skifter direktør: Stifter forlader posten igen

Det er kun 16 måneder siden, at Reform fik ny adm. direktør. Nu er der fundet en ny 

Anders Dalskov startede som adm. direktør i Reform 1. oktober. 

Han overtager tøjlerne fra medstifter Jeppe Christensen, som - udover et kort afbræk - har været direktør for køkkenfirmaet siden 2014, hvor Reform blev stiftet. 

Jeppe Christensen overlod også direktørposten i juni 2023

Her var det Janne Moltke-Leth, der tidligere har bestredet direktørposter hos blandt andre Københavns Lufthavn, Paustian og Kolpin Hotels, som tog over. 

Men det var for en ganske kort periode. I januar var hun fortid i Reform. 

Medstifteren tog derefter igen tjansen som adm. direktør, men nu er posten altså overladt til Anders Dalskov. Han kommer fra en stilling som adm. direktør hos ejendomsudvikleren Alfa Ventures og har tidligere været strategichef hos Huscompagniet. 

"Anders er en klog og fantastisk fyr, og jeg er glad for, at han vil påtage sig stillingen", skriver Jeppe Christensen i et opslag på LinkedIn, hvor han også fortæller, at han stadig vil være bidrage til virksomheden. Nu er det blot som bestyrelsesmedlem og medejer. 

Han begrunder ikke udskiftningen på direktørposten, men da han overlod stolen til Moltke-Leth i 2023, begrundede han det således:

“Reform er blevet en "voksen" virksomhed, hvor operationel og ledelsesmæssig ekspertise er mere nødvendig end iværksætterevner,” skrev medstifteren på LinkedIn.

En dyr vækstrejse

Reform, der blev grundlagt i 2014, har fra første færd haft store ambitioner, og der er blevet investeret tungt i at opfylde dem.

I 2020 sikrede køkkenvirksomheden sig en 70 mio. kr. stor investering fra vækstfonden, og i fjor skød den franske kapitalfond Experienced Capital 186 mio. kr. i virksomheden, der oprindeligt slog sig op på Ikea-hacks, men siden har øget fokus på egne køkkener, der i dag udgør hovedparten af forretningen.

- Det koster penge, når man har fokus på at drive toplinje og samtidig skal bygge en hel organisation op fra tæt på ingenting til en hel masse. Derfor har vi også længe vidst, at vi skulle have en finansiel partner med ombord, fortalte Jeppe Christensen til RetailNews' søstermedie, Wood Supply, i forbindelse med den seneste investering.

I 2020 præsenterede virksomheden et underskud på 14 mio. efter skat, året efter lød tabet på 60 mio. mio. kr. og i 2022 voksede underskuddet til ikke mindre end 83 mio. kr. I 2023 tabte virksomheden 57 mio. kr. 

Reform Group Holding ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 37,3 -17,4 -2,3
Resultat af primær drift -55,3 -82,1 -57,6
Resultat før skat -56,4 -83,9 -60,2
Årets resultat -56,7 -82,8 -59,6
Balancestatus 140,4 118,5 60,4
Egenkapital 11,1 47,3 -52,8
Antal ansatte 233 36 33
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.728