Fem nålestik skal bekæmpe udbredt problem i detailbranchen
Af Simon Jensen
Antallet af butikstyverier i Danmark har været tiltagende gennem lang tid.
Det har Justitsministeriet senest forsøgt at sætte en stopper for ved at sende et nyt lovforslag i høring, der blandt andet skal give højere bødestraf for butikstyveri.
Det er imidlertid ikke nok for De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer en lang række aktører i dagligvarehandlen.
De Samvirkende Købmænd
- De Samvirkende Købmænd er en brancheorganisation for danske købmænd.
- Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience.
- DSK har også samtidig et samarbejde med de to grossister i den frie sektor - Dagrofa og Rema Distribution.
- DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand - mere formelt formuleret er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Kilde: De Samvirkende Købmænd
Derfor præsenterer organisationen nu en række nye initiativer, der skal komme den negative tendens til livs.
De er blevet præsenteret for justitsminister Peter Hummelgaard (S) - og indeholder blandt andet fem konkrete nålestik, der skal bekæmpe butikstyverier.
- Vi blæser til kamp mod tyveriet. Det stikker simpelthen af, og vi kan ikke leve med at vores medlemmer - som er gode og dygtige købmænd - i den grad udsættes for et så omfattende tyveri, som det niveau vi er nået. Det er ressourcekrævende, og det er grænseoverskridende og nedværdigende, at vores købmænd og deres medarbejdere hver dag må se, at kriminelle forlader butikken med tyvekoster uden konsekvenser, udtaler adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft.
Fem nålestik mod butikstyverier
- Tyverierne skal forhindres, før de finder sted: Det bedste tyveri er det, der ikke finder sted, og en indsats mod det stigende antal butikstyverier handler ikke mindst om at styrke den forebyggende indsats. En vej at gå er at give butikkerne bedre muligheder for at dele information, billeder, lyd mm. og give mulighed for, at købmændene med ansigtsgenkendelse kan følge kendte butikstyve kan følges nærmere. Der er også behov for at udbrede kendskabet blandt almindelige danskere til konsekvenserne for den enkelte, når man tages for butikstyveri.
- Et internationalt problem kræver en international indsats: En uforholdsmæssig stor andel af butikstyvene i danske butikker er udenlandske statsborgere. Derfor er det nødvendigt, at de danske myndigheder i højere grad anser dette som et internationalt problem, der både kræver større koordinering med nabolande, dialog med de lande, som tyvene kommer fra og måske endda en fælles EU-indsats og tilretning af visse EU-regler.
- Myndighedernes indsats skal fokuseres og prioriteres bedre: Der er behov for en mere intens kamp mod hæleri – især på sociale medier og i udvalgte miljøer. Dette kræver et styrket samarbejde mellem visse myndigheder. Der er også behov for, at særligt politiet får bedre mulighed for hurtigere sagsbehandling af de mest entydige tyverisager, og for at politiet prioriterer fysisk og synlig tilstedeværelse.
- Tyveri skal have konsekvenser: Konsekvenserne ved butikstyveri er i dag ikke tilstrækkeligt afskrækkende, og derfor skal der kigges nærmere på dem. Der er behov for at overveje mulighederne for straksbøder, et generelt højere bødeniveau og ikke mindst en trappemodel, der sikrer strengere straffe til organiseret kriminalitet og gentagelsestilfælde.
- Købmændene skal hjælpes bedre gennem tyverierne: I dag kompenseres købmændene langt fra tilstrækkeligt for deres tab ved tyverierne – ofte trods klare og entydige sager og sanktioner mod tyve, der fanges. Derfor skal der oprettes en ”kriminalitetsfond”, via hvilken en del af bøderne udbetales direkte som godtgørelse til butikkerne, og der skal skabes mulighed for lønindeholdelse, når en butikstyv pålægges et erstatningskrav.
Kilde: De Samvirkende Købmænd