23948sdkhjf

Trods rekordår er Circle K-regnskab påvirket af tocifret antal butikslukninger

Circle K vil opsætte op mod 1000 nye ladestandere de kommende år. Convenience-forretning skal styrkes

Selv om andelen af benzin- og dieseldrevne køretøjer i den danske bilpark er dalende, er det stadig en god forretning at drive tankstationer.

I hvert fald for Circle K Danmark, der onsdag har offentliggjort tal fra årsregnskabet for 2023/2024.

Det viser et resultatet af den primære drift før skat på 838 millioner kroner. 

Det er 77 millioner kroner højere end året før og det bedste resultat nogensinde.

Resultatet er opnået på trods af en omsætningsnedgang på 3,1 milliard kroner til 13,6 milliarder kroner som følge af lavere brændstofpriser og en reduktion af antallet af butikker fra 226 til 208.

- Udviklingen i forretningen viser, at Circle K har en stærk position i markedet, og at danskerne i stigende grad vælger Circle K til, når de skal købe brændstof, convenience-varer og lade elbilen, siger Peter Rasmussen, der er adm. direktør for Circle K i Danmark.

Dog har 19 butikslukninger på tværs af landet også sat sit præg på indtjeningen i tankstationskædens detailbutikker. 

Dog beskriver Circle K i sin årsrapport, at man på trods af butikslukningerne "nåede en omsætning på convenience, der var tæt på sidste års resultat".  

CIRCLE K DANMARK A/S
Regnskabsår 2023/24 2022/23 2021/22
Valuta mia. DKK mia. DKK mia. DKK
Nettoomsætning 13,6 16,7 13,4
Bruttofortjeneste 2,5 2,5 2,4
Resultat af primær drift 0,5 0,5 0,5
Resultat før skat 0,5 0,4 0,5
Årets resultat 0,3 0,3 0,4
Balancestatus 5,5 5,5 5,9
Egenkapital 3,0 2,7 2,4
Antal ansatte 1685 1787 1749
Kilde: CVR

Milliardinvestering

Peter Rasmussen fortæller også, at selskabet har tænkt sig at investere to milliarder kroner i at opstille flere ladestandere end de nuværende 348.

Målet er, at man i 2030 har etableret mere end 1300 lynladepladser.

Circle K Danmark driver foruden de 208 Circle K-tankstationer også 28 truckstationer og 198 Ingo-stationer.

Selskabet er et datterselskab af Circle K, der igen er ejet af canadiske Alimentation Couche-Tard.

Circle K Danmark opstod i kølvandet på, at norske Statoil solgte sine tankstationer i Danmark til Alimentation Couche-Tard.

Senere har Circle K Danmark også købt Shells retailforretning i Danmark.

I sidste måned skiftede tankstationskæden desuden direktør, da Peter Rasmussen overtog dirigentstokken fra Mette Uglebjerg, der har fået en anden stilling højere oppe i Circle K-hierarkiet. 

Læs mere om det i artiklen her

Se nøgletal for:
Læs mere om: tankstationer detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.794