23948sdkhjf

Katvig får årets miljøpris for leasing af børnetøj

Børnetøjsproducenten Katvig har udviklet et nyt koncept, hvor nybagte forældre kan lease babytøj. Ideen bliver nu belønnet med Miljøministeriets CSR Environment-pris 2013.
Det blev børnetøjsmærke Katvig, der løb med Miljøministeriets CSR Environment-pris ved CSR Awards 2013 i Holstebro tirsdag aften.

Prisen blev givet for Katvigs nyskabende forretningsmodel, hvor forældre kan lease babytøjspakker. Når tøjet er blevet for småt, bliver det blot skiftet ud med en pakke babytøj et nummer større.

- Alle forældre til mindre børn ved, at tøjet ikke når at blive slidt, før børnene er vokset ud af det. At man nu kan leje tøjet i stedet for at købe det, kommer til at spare os alle for en masse ressourcer. Tøjbranchen er en af de mest forurenende industrier i verden, og der er brug for, at vi genbruger tekstiler og bliver bedre til at udnytte tøjets levetid. Katvig Leasing går foran med et godt eksempel på en ny forretningsmodel, der forhåbentlig kan inspirere flere i branchen til at se fordelene i genbrug, siger miljøminister Ida Auken.

Katvig har helt fra begyndelsen i 2003 haft fokus på bæredygtig produktion. I firmaets indstilling til CSR-Environment prisen 2013 skrev direktør Vigga Svensson:

'Katvig er gået forrest i kampen mod problemer som skadelig kemi, transportspild, miljøsvineri og udnyttelse af arbejdskraft, og har vist, hvordan gode intentioner og nye idéer kan skabe blivende forandring og samtidig være en forretning.'
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062