Varehuschef afviser rygter om lukning
Hvis man skal tro rygtet i Slagelse og på de sociale medier, så lukker Føtex i Havnearkaderne, men varehuschef Steffen Bech afviser blankt.
- Kunderne og forretningsforbindelser kommer og spørger mig, om det har noget på sig, når jeg går ude i butikken , fordi de har set et eller andet på Facebook eller noget i den stil. Det er egentlig en historie, jeg ikke har lyst til at dementere. Jeg vil hellere fortælle om, hvad vi vil, men nu er det dukket op så mange gange, at jeg er nødt til at reagere, siger Steffen Bech.