23948sdkhjf

Kims: Vi vil fortsat være mærkevareproducent

Supermarkederne udvikler flere og flere egne mærker, men chips-producenten Kims holder fortsat på at være et mærkevarebrand.
Kims har i dag en markedsandel på 50 pct. i Danmark og den position vil man gerne bevare. Strategien er ikke at falde for supermarkedernes tilbud om at producere i deres mærker. Det fortæller adm. direktør i Kims, Kim Munk til JyllandsPosten.

- Vi ønsker ikke at udhule det ved også at producere for andre på samme marked. Kendskabet til Kims er meget stort blandt de danske forbrugere. Det er en styrke, når der købes ind i butikkerne. Chips er et oplagt impulskøb. Derfor er det vigtigt med en høj grad af genkendelighed, siger chips-direktøren til avisen.

Det er kun uden for Danmarks grænser, Kims lader sig lokke til at producere under private label. Den britiske detailkæde Mars & Spencer er storkunde og her leverer Kims udelukkende i kædens navn. Her er pris og kvalitet på private label højere end herhjemme, forklarer Kim Munk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063