23948sdkhjf

Inflationskrisen er ved at være et overstået kapitel

Nye danske inflationstal får økonomer til at sænke skuldrene. Dog kan inflationen stige lidt frem mod nytår

For Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, var der i lang tid et stort kryds i kalenderen den dag, hvor de nyeste inflationstal blev offentliggjort af Danmarks Statistik.

Inflationsudviklingen har de senere år været den vigtigste strømpil for dansk økonomi, men sådan er det ikke længere.

Mandag landede inflationstallene for juli, og de viser, at priserne hen over det seneste år er steget med 1,1 procent.

Dermed ser perioden med for høj inflation ud til at være slut for nuværende.

- Det er et overstået kapitel. Selv om vi forventer, at inflationen i efteråret kommer til at stige til op mod tre procent, så er vi ude over at kunne kalde det en krise.

- Og det er jo rigtigt positivt, at vi nu er nået så langt, siger cheføkonomen.

Inflationskrisen

  • Efter mange år med stabile, lave prisstigninger begyndte inflationen i slutningen af 2021 at kravle op.
  • Det tog fart i starten af 2022, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine og skruede ned for sin normalt store gaseksport.
  • Det gjorde det dyrere at producere og transportere varer, og i oktober samme år nåede inflationen svimlende 10,1 procent.
  • Inflationen opgøres ved at se på, hvordan priserne for en lang række varer har udviklet sig.
  • At inflationen var 10,1 procent, betød, at priserne på de mange varer i gennemsnit var blevet 10,1 procent dyrere i pris.
  • Det var den højeste inflation siden 1980'erne, men i løbet af 2023 aftog prisstigningerne igen.
  • I anden halvdel af året nåede vi ned i det leje, som vi gennem årene har været vant til.
  • Det betyder dog ikke, at priserne falder - det, der kaldes deflation. De stiger bare ikke så hurtigt længere.
  • På enkelte varer kan man dog godt opleve faldende priser, da inflationen opgøres på baggrund af mange forskellige varer.

Kilder: Danmarks Statistik og Ritzau

Helt feje en mulig krise af banen tør Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, dog ikke.

Han forventer også, at inflationen vil stige igen de kommende måneder, fordi lønningerne for mange danskeres vedkommende har fået et pænt nøk opad på det seneste.

Det betyder ekstra omkostninger til danske virksomheder, som på sigt vil sende regningen tilbage til forbrugerne i form af prisstigninger.

- Lønstigningerne befinder sig stadig på den forkerte side af fem procent, og vi har et arbejdsmarked, hvor der er mangel på hænder.

- Det betyder, at risikoen for en løn-pris-spiral fortsat er til stede, og derfor er det for mig at se lidt for tidligt af afblæse inflationskrisen, selv om jeg hælder til, at den største fare er drevet over, siger Tore Stramer.

Job til alle

For Søren Kristensens vedkommende bliver det fremover arbejdsmarkedet, der bliver den mest interessante strømpil for dansk økonomi.

Beskæftigelsen er steget næsten uafbrudt de seneste år, og der har været job til alle, der kunne og ville.

Men det er langt fra givet, at det bliver ved med at gå sådan i en situation, hvor den europæiske økonomi har det svært.

- Særligt ledigheden bliver spændende at følge. De første indikatorer peger på, at der er kommet omkring 1000 nye ledige i juli, og det er noget af et hop.

- Hvis det fortsætter, så begynder det tal pludselig at blive interessant, siger Søren Kristensen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har et mål om, at inflationen i EU skal ned at ligge på omkring to procent.

I juni blev EU-inflationen opgjort til 2,6 procent, hvilket var 0,1 procentpoint lavere end maj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134