23948sdkhjf

Værdi for millioner: Det sker der med bygninger fra lukkede Coop-butikker

Coop lukkede 19 butikker i løbet af juli, og mens størstedelen af disse var lejemål, ejer dagligvaregiganten selv en række af bygningerne

Juli var hård for de ansatte i mange 365discount-butikker og i en enkelt SuperBrugsen - for i løbet af cirka 20 dage blev nøglen drejet om for sidste gang i 19 butikker rundt omkring i landet. 

Af de 19 dagligvarebutikker ejer Coop selv bygningerne for de otte af dem. Det fremgik af den udmelding, som Coop-koncernen sendte ud i slutningen af juni, da en fyringsrunde samtidig ramte dagligvaregiganten. 

Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, har tidligere over for RetailNews slået fast, at de otte bygninger skal sættes til salg.  

Disse Coop-butikker lukkede i juli

  • 365discount
  • Eternitten, Aalborg
  • Hurup Thy 
  • Kirke Hyllinge
  • Græsted 
  • Skive (Dalgas Torv) (
  • Frederiksborgvej, København NV 
  • Frederikssundsvej, København NV 
  • Rødekro
  • Ørslev, Vordingborg 
  • Tilst
  • Jagtvej, København N
  • Kvaglundcentret, Esbjerg Ø
  • Nordborg 
  • Sorø
  • Søndergade, Frederikshavn
  • Hvalsø
  • Vestergade, Herning
  • Vesterløkken, Svendborg
  • SuperBrugsen
  • Løgstør

Kilde: Coop

Igangværende proces

En gennemgang, som RetailNews har foretaget, viser dog, at Coop endnu ikke har udbudt de otte ejendomme til salg - og det samme bekræfter kommunikationsrådgiver i Coop, Jacob Lassen, over for RetailNews. 

- De otte butikker, som vi selv ejer, er til vurdering ved lokale mæglere. I samarbejde med de lokale mæglere finder vi ud af, om de skal sælges eller lejes ud til andet formål, siger han. 

Han tilføjer - adspurgt om Coops forventninger til eventuelle indtægter fra ejendomssalg - at "vi ikke kan være mere konkrete, end at det generelt er ejendomme til en mindre værdi pr. stk.". 

Ligeså lød det fra Jens Juul Nielsen før sommerferien. 

- Det er trods alt mindre beløb, fordi det er mindre butikker og mindre ejendomme, sagde han dengang. 

Jacob Lassen understreger desuden, at "processen er forløbet hurtigt og gnidningsfrit" i forhold til at lukke de 19 dagligvarebutikker ned. 

Eje- og lejemål

  • Disse Coop-butikker lå i Coop-ejendomme:
  • 365discount, Hurup Thy
  • 365discount, Kirke Hyllinge
  • 365discount, Jagtvej København N
  • 365discount, Kvaglundcentret Esbjerg Ø
  • 365discount, Nordborg
  • 365discount, Pedersborg Sorø
  • 365discount, Søndergade Frederikshavn
  • SuperBrugsen, Løgstør

Kilde: Coop

Tocifret millionværdi

Ifølge RetailNews' gennemgang er de otte konkrete Coop-bygninger vurderet til at have en samlet offentlig ejendomsværdi på lidt over 50 mio. kr.

To af bygningerne har tidligere været handlet og har derfor en konkret, historisk salgsværdi til sammenligning.  

Den offentlige ejendomsvurdering

  • Den offentlige ejendomsvurdering skal udtrykke ejendommens værdi i handel og vandel ved kontant betaling. 
  • Værdien i handel og vandel er den pris, der vil kunne opnås ved salg til en "fornuftig køber" – dvs. en køber, der giver en pris, som han tror, at han vil kunne sælge ejendommen for igen umiddelbart efter.
  • For ejerboliger fastlægges vurderingen med udgangspunkt i den gennemsnitlige handelspris for ejendomme af samme størrelse, alder, stand og beliggenhed i et sammenligneligt område.

Kilde: Boligejer.dk

Det drejer sig om ejendommen på Limfjordsvej i Løgstør, der i 2007 blev købt af Coop for 10 mio. kr.

Mens ejendommen på Løjtertoft i Nordborg blev handlet for 24,2 mio. kr. i 2020. 

Jacob Lassen kan dog ikke blive konkret på, hvad Coop har fået vurderet de otte bygninger til, "da vurderingerne er i proces hos de lokale mæglere".

Men han oplyser, at "der er tale om bygninger, der ligger i et spænd mellem 1,5 - 3 millioner kroner".

De offentlige ejendomsvurderinger

  • 365discount, Hurup Thy / 2,8 mio. kr. 
  • 365discount, Kirke Hyllinge / 4,5 mio. kr. 
  • 365discount, Jagtvej København N / 6,0 mio. kr. 
  • 365discount, Kvaglundcentret Esbjerg Ø / 5,2 mio. kr. 
  • 365discount, Nordborg / 4,45 mio. kr. (handlet til 24,2 mio. kr. i 2020)
  • 365discount, Pedersborg Sorø / 5,35 mio. kr. 
  • 365discount, Søndergade Frederikshavn / 16,6 mio. kr. 
  • SuperBrugsen, Løgstør / 8,45 mio. kr. (handlet til 10,0 mio. kr. i 2007)
  • I alt: 53,35 mio. kr. 

Kilde: Resights og Bygnings- og Boligregistret

Se nøgletal for:
Læs mere om: ejendomme dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047