23948sdkhjf

To regioner skiller sig ud: Turister lagde milliarder i dansk dagligvarehandel

Et marked der omsætter for et trecifret milliardbeløb årligt. 

Den danske dagligvarebranche er et sted for hyppig trafik - således også for udenlandske turister, der valfarter til Danmark. 

De Samvirkende Købmænd

  • De Samvirkende Købmænd er en brancheorganisation for danske købmænd.
  • Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience.
  • DSK har også samtidig et samarbejde med de to grossister i den frie sektor - Dagrofa og Rema Distribution.
  • DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand - mere formelt formuleret er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Kilde: De Samvirkende Købmænd

Det viser en analyse, som De Samvirkende Købmænd har foretaget. Her har organisationen kigget nærmere på turisternes forbrug i Danmark - herunder også i dagligvarehandlen - og analysen viser, at der tilkom branchen 6,5 mia. kr. i 2023 fra turister. 

"Turister har et forskellige døgnforbrug afhængigt af deres destination og rejsetype. Storbyturister har typisk et højere samlet forbrug, hvilket især skyldes, at de bruger flere penge på overnatning, spisesteder, shopping og forlystelser og kultur. Til gengæld bruger de betydelig færre penge på dagligvarer end kyst- og naturturister," skriver De Samvirkende Købmænd i sin analyse. 

Milliardforbruget centrerer sig særligt omkring to regioner i Danmark - Region Syddanmark og Region Midtjylland. 

Her lagde turisterne omtrent fire mia. kr. i 2023 - hvilket svarer til lidt over 60 procent. 

Lavest scorer Region Sjælland med kun 390 mio. kr. i sine dagligvarebutikker, mens Region Nordjylland scorer næstlavest med 870 mio. kr. - Region Hovedstaden ligger i midten med et turistforbrug på 1,2 mia. kr. 

- Turismen har mange positive, afledte konsekvenser herunder også for dagligvarehandlen, men det er også afgørende, at vores turister har adgang til dagligvarebutikker lokalt og der, hvor de vælger at ferierer. Adgangen til en dagligvarebutik styrker derfor den lokale turisme til gavn for lokalsamfundet, udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd. 

Organisationen repræsenterer på landsplan omtrent 1500 supermarkeder og discountbutikker. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel Turisme
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.917