23948sdkhjf

Ny Normal-ekspansion til efteråret: Her åbner detailgiganten tre butikker

Detailkæden Normal fortsætter sin færd mod at runde 3000 butikker inden 2033 med nye danske butikker

Et direktørskifte - men stadig på sikker kurs mod et firecifret antal butikker.

Det er situationen for detailkæden Normal, der måned for måned vækster med butikker i både ind- og udland. 

Normal

  • Normal nærmer sig med hastige skridt 150 danske butikker.
  • Sortimentet består af flere end 4000 varenumre inden for blandt andet hårpleje, hudpleje, husholdningsartikler, makeup, konfekture og drikkevarer.
  • Normal åbnede sin første danske butik i april 2013.
  • I dag består kæden af mere end 740 butikker i otte lande.
  • Kæden forventer at åbne flere butikker i Danmark i de kommende år.

Kilde: Normal A/S

Således udvider Normals danske afdeling til efteråret med yderligere tre butikker.

Det skriver Normal i en pressemeddelelse. 

Det er nye butiksåbninger i henholdsvis Skive, København og Løgstør, der bringer antallet af danske butikker endnu tættere på 200

- De er pissedygtigt drevet, og folkene er virkelig dygtige. Det er godt set, og det er dygtigt lavet. Helt beundringsværdigt. De bruger meget humor og uhøjtidelighed og glimt i øjet, som gør, at deres likeability bliver meget høj, når man har den tilgang, har detailekspert Stine Grubbe tidligere udtalt om Normal til RetailNews


Læs også: Planer om tusindvis af Normal-butikker skræmmer ikke ny direktør


Normal-kæden skiftede tidligere på måneden topdirektør, da medstifter Torben Mourtisen overgik til at blive bestyrelsesformand i detailselskabet - og i stedet overlod direktørtjansen til sin vicedirektør, Jesper Due. 

- Jeg har haft en diskussion med mig selv om, hvordan Normal har bedst gavn af mig. Det er en beslutning, som selvfølgelig undervejs ikke er gået ubemærket hen i mine tanker, men det er med ro i sindet, at jeg nu gør det, for processen har været lang, sagde Torben Mourtisen til Børsen dengang. 

Jesper Due havde første dag som Normal-direktør 10. juni. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.669