Valbys torvehaller åbnede torsdag
Konceptet med torvehaller breder sig til flere og flere forstæder og i provinsen. Torsdag åbnede torvehallerne i Valby.
- Vi har valgt at gøre det ganske usnobbet. Tingstedet har altid været et naturligt samlingssted i Valby, og den udvikling vil vi gerne fortsætte. Det skal være et sted, hvor folk mødes omkring maden. Folk i Valby er faktisk meget opmærksomme på deres fødevarer og tager stilling til, hvad de spiser, siger den daglig leder Birgitte Nybo.
Torvehallerne åbner blandt andet med Palæo Bar med stenalderkost og specialstande fra Vinspecialisten, Kaffebønnen og Hansen Is.