23948sdkhjf

Rokade blandt Salling Group-varehuschefer: Her er de nye ansigter

To pensioner medfører en mindre rokade blandt Salling Groups varehuschefer i Jylland

Nye folk på topposten i Herning, Skalborg og Hjørring. 

Det er resultatet af, at blandt andre varehuschef i A-Z Hjørring, Jørgen Petersen, går på pension - nærmest hånd i hånd med varehuschef i Bilka Skalborg, Peer Thomassen. 

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse. 

Ovenstående betyder, at Mark Jeppesen tager turen fra Bilka Herning til Bilka Skalborg - og ind i Bilka Herning kommer Benita Steen.

Hun bliver én af få varehuschefer i Bilka-kæden - og skifter fra en stilling som People & Culture Business Partner. Benita Steen har været en del af Salling Group de seneste 31 år. 

Ny varehuschef i A-Z Hjørring bliver Erik Jensen, der kommer fra en stilling som varehuschef i Føtex Aalborg Øst. 

Hvem der overtager tjansen som varehuschef her, beretter Salling Group ikke om. 

De nye folk i spidsen for de forskellige varehuse - Mark Jeppesen, Benita Steen og Erik Jensen - har sammenlagt 82 års erfaring fra Salling Group-koncernen. 

Og derfor er regions- og indkøbschef i Bilka, Lisa Kaae Kildsgaard, "slet ikke i tvivl om", at de tre nye chefer er de "helt rigtige til at varetage opgaverne". 

- Vi sørger altid for, at vi har de helt rigtige personer på posterne. Benita Steen kommer med en spændende baggrund fra People & Culture og har værktøjskassen i orden. Erik Jensen har en solid erfaring opbygget over 25 år i føtex, og hans faglige kompetencer, smittende energi og positive indstilling gør, at han er det rigtige valg til A-Z i Hjørring. Mark har leveret rigtig flotte resultater i Bilka Herning og har fået hele teamet til at præstere. At overtage kædens største varehus kræver noget særligt, og det har Mark, udtaler hun. 

Erik Jensen starter i A-Z Hjørring 5. august, mens både Mark Jeppesen og Benita Steen har første arbejdsdag i Skalborg og Herning 1. september. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.807