23948sdkhjf

Lidl blæser til yderligere kamp for mindre tobak i dagligvarehandlen

Senest ved udgangen af 2028 skal alle tobak- og nikotinprodukter være udfaset fra Lidls dagligvarebutikker i Danmark

Det har ikke skortet på initiativer mod at hindre tobaks- og nikotinsalg i Danmark fra Lidls side. 

Sidste år lancerede dagligvarekæden en målsætning om at udfase alle tobaks- og nikotinprodukter inden udgangen af 2028 - og nu tager den tyskbaserede gigant det et skridt videre. 

Således udfases yderligere 20 procent af det eksisterende sortiment inden for varegruppen.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse. 

- Tilgængelighed er et vigtigt parameter, når det kommer til at forebygge, at færre begynder at ryge. Derfor er det en stor milepæl, at vi i juni vil have udfaset 40 procent af hele vores sortiment af tobak og nikotin.

- Det seneste år har vi åbnet hele 20 nye butikker rundt omkring i Danmark, som ikke har tobak og nikotin på hylderne, og disse butikker performer supergodt uden. Det er fantastisk at se, at der er stor opbakning til initiativet, både i de større og mindre byer, udtaler viceindkøbsdirektør Khalil Taleb.

Han var i øvrigt i sin tid én af initiativtagerne til at fjerne tobaks- og nikotinprodukter fra samtlige af Lidls butikker. 

Det seneste tiltag betyder, at Lidl i juni vil have fjernet 40 procent af tobaks- og nikotinprodukter i de butikker, som ikke i forvejen har fjernet hele udvalget. 

For det førstnævnte drejer det sig om lidt over 130 dagligvarebutikker på det danske landkort. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel tobak
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.783