Too Good To Go runder skarp milliardmilepæl
Knap 1,1 mia. kr. lyder omsætningen på for Too Good To Go i årsrapporten for 2023.
Det er en markant stigning fra de 765 millioner, som resultatet lød på i 2022.
Selvom den stigende omsætning endnu ikke har kastet sorte tal af sig, så er underskuddet blevet reduceret gevaldigt, og madspildsvirksomheden nærmer sig nullet på bundlinjen.
Hvor underskuddet i 2022 lød på 281 mio. kr., er det i 2023 reduceret til 28 mio. kr.
I årsrapporten fremgår det, at Too Good To Go på tværs af 17 markeder har reddet 102 mio. overraskelsesposer, hvilket er en stigning på 30 procent sammenlignet med antallet i 2022. Det svarer ifølge årsrapporten til en besparelse på 276 tons CO2e.
Fremtidig vækst
Forventningen for 2024 er, at omsætningen vil vokse solidt med 10 procent eller mere, hvor væksten skal komme fra både overraskelsesposerne, pakkerne, hvor Too Good To Go køber overskydende mad fra producenter, samler det i pakker og videresælger det til slutbrugere via app'en.
Derudover forventes der også vækst fra virksomhedens platform, hvor forhandlere blandt andet kan tracke overskydende mad og få mere værdi ud af ekstra varer.