23948sdkhjf

Lasse Bolander finder ny bestyrelsespost efter Coop-exit

Opdateret 7/5-24 kl. 13:38 med kommentar fra Lasse Bolander

Knap havde Lasse Bolander forladt sit kongerige, før en ny bestyrelsespost ventede for den afkronede Coop-konge. 

Det fremgår af en ændring i CVR, at selskabet European Freeze Dry ApS har inkluderet Lasse Bolander i sin bestyrelse. 

European Freeze Dry ApS

  • European Freeze Dry ApS beskæftiger sig med fremstilling og salg af frysetørret mad, produkter og ingredienser hertil.
  • Derudover beskæftiger selskabet sig også med sine egne frysetørrede måltider - inklusiv private label-produkter - som man sælger til detailmarkedet.
  • Virksomheden har hovedsæde i Kirke Hyllinge på Sjælland.
  • Jette Ramgaard er adm. direktør.

Kilde: European Freeze Dry ApS

Her afløser han Kasper Sandø Jensen, der tiltrådte bestyrelsen så sent som januar 2023. 

Mens Lasse Bolander i Coop-regi kunne kigge ind i vederlag i millionklassen for sine formands- og bestyrelsesposter i blandt andre Coop Amba og Coop Danmark, er betalingen i European Freeze Dry ApS en anden.

Lasse Bolanders formandskaber

  • 2000 - 2023 | Spejder Sport
  • 2007 - nu | Direct Gruppen
  • 2008 - 2024 | Coop Amba
  • 2008 - 2023 | Coop Danmark
  • 2008 - 2023 | Republica
  • 2008 - 2012 | Musikzonen
  • 2009 - nu | Travelmarket
  • 2009 - 2017 | Nordjyske Medier
  • 2011 - nu | Dagbladet Information
  • 2011 - 2016 | Libris Media
  • 2011 - 2016 | First Purple Publishing
  • 2013 - 2024 | Coop Bank
  • 2015 - 2019 | Middelgrundsfonden
  • 2016 - nu | African Coffee Roasters
  • 2017 - 2024 | Coop Invest
  • 2017 - 2022 | Ambition
  • 2018 - nu | KHR Architecture
  • 2018 - nu | Coop Opsparing
  • 2024 - nu | European Freeze Dry ApS

 

Af selskabets seneste årsrapport fremgår det således, at bestyrelsen til deling får udbetalt 375.000 danske kroner. Bestyrelsen består af i alt tre medlemmer.

- Jeg er trådt ind i bestyrelsen for EFD på vegne af kapitalfonden Dansk Erhvervsinvest. EFD er en spændende, international virksomhed, som spiller en ledende rolle i en niche i fødevareindustrien.  

- Som jeg tidligere har sagt, så er det mit ønske at fortsætte min bestyrelseskarriere, efter jeg er fratrådt mine forskellige poster i Coop-familien, og EFD passer rigtig godt ind i den håndfuld poster, jeg har, siger Lasse Bolander til RetailNews. 

EUROPEAN FREEZE DRY ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 24,7 16,6 12,7
Resultat af primær drift 0,5 -6,4 -9,6
Resultat før skat -0,9 -1,8 -4,4
Årets resultat -0,3 0,0 -1,9
Balancestatus 112,9 110,4 102,2
Egenkapital 28,6 30,3 28,4
Antal ansatte 32 29 26
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078