23948sdkhjf

Brugsen måtte kassere kød i kølemontre - og indkassere en femcifret bøde

Det var ikke uden konsekvenser, at en vestjysk Brugsen-butik ikke havde styr på temperatureren i en kølemontre, da Fødevarestyrelsen kom forbi

Et kølemøbel der var i uorden - og kød i kassevis, der måtte kasseres. 

Det var ikke just nogen god dag på kontoret for en række Brugsen-medarbejdere i Ulfborg i det vestlige Jylland, der i sidste måned fik besøg af Fødevarestyrelsen.

Her kunne styrelsen ved et kontrolbesøg blandt andet konstatere, at temperaturen i en kølemontre "blev målt til 10,3 grader celsius" - selvom "kølemøblets eget display viste en temperatur på 2,4 grader celsius". 

Derfor måtte den lokale Brugsen-butik kassere en lang række kødprodukter samt øvrige produkter, der befandt sig i den defekte kølemontre - herunder blandt andet seks pakker oksekødsbøffer og seks pakker marineret inderfilet. 

Kontrolbesøget - og den defekte kølemontre - koster Brugsen-butikken en bøde på 10.000 kroner, fremgår det af kontrolrapporten. 

"Vi har haft køleteknikere ude flere gange, flere komponenter er skiftet, men problemet er tilsyneladende ikke løst. Vi overvejer at kassere kølemøblet", lyder butikkens egen bemærkning til sagen. 

Det kunne i øvrigt tyde på, at den defekte kølemontre er et tilbagevendende problem, for også i februar i år havde Fødevarestyrelsen noteret sig et kølemøbel, der viste helt andre temperaturer, end de selv kunne måle.

Det medførte to af disse ekstrakontroller - som altså nu har kostet Brugsen-butikken en bøde. 

SDR. NISSUM BRUGSFORENING
Regnskabsår 2022 2021 2016
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 30,5 28,3 19,0
Bruttofortjeneste 3,0 3,8 2,4
Resultat af primær drift -0,7 0,4 -0,2
Resultat før skat -0,6 0,5 -0,1
Årets resultat -0,5 0,4 -0,7
Balancestatus 8,7 9,0 6,0
Egenkapital 3,3 3,8 3,4
Antal ansatte 9 9 6
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064