23948sdkhjf

Søstrene Grene går efter milliardsalg

Det går rigtig godt i Søstrene Grene, og man planlægger derfor at udvide antallet af forretninger til det dobbelte på to år.
Antallet af forretninger skal næsten fordobles på to år, og målet er at øge omsætningen til 1 mia. kr. Det skriver Jyllands-Posten.

Siden er det blevet til snart 60 butikker i fem lande og en målsætning om at åbne yderligere 10-12 nye butikker inden jul i år. To af dem åbner torsdag d. 29. august i henholdsvis Rødovre Centrum og Trianglen i Malmø.

Selv om store dele af detailhandlen, og især de små butikker, er presset i disse tider, står Søstrene Grene solidt fast på markedet med et koncept, der efter 40 år stadig oplever fremgang og succes. Sidste år steg omsætningen med 40 pct. Endnu bedre er det gået med indtjeningen, der blev firedoblet til et overskud før skat på 19 mio. kr.

Brødre bag Søstrene Grene
Den første butik blev startet af de to Grene Søstre og deres ægtefæller, men i dag er kæden både ejet og ledet af de to brødre Mikkel og Cresten Grene. Men selvom en ny generation har taget over, bygger kædens succes stadig på de samme principper som for 40 år siden – nemlig stemning, kvalitet og pris.

- Det faktum, at vi er en familievirksomhed med lange stærke relationer til både medarbejdere, leverandører, franchisetagere og andre samarbejdspartnere har på mange måder gjort det lettere for os at fastholde den særlige kultur og de stærke værdier, som danner grundlag for vores måde at drive forretning på – også selvom vi oplever stor vækst i øjeblikket, udtaler Mikkel Grene, adm. direktør i Søstrene Grene siden januar 2012.

Vækst i udlandet
Væksten skal primært ske i udlandet. Allerede i år vil der blive åbnet butikker i to nye lande. Næste år er det planen at føje yderligere tre lande til.

- Mulighederne i Danmark er tæt på at være udtømte. Derfor skal vi først og fremmest vokse i udlandet, siger Mikkel Grene ifølge Jyllands-Posten.

På nuværende tidspunkt har Søstrene Grene 30 butikker i Danmark og 28 forretninger i udlandet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082