23948sdkhjf

Ungt tøjfirma åbner første butik: Brandets millionværdi er mangedoblet

Allerede i sommeren 2022 omsatte de for over en mio. kr. om måneden

Nu stiler det unge og populære tøjbrand Skagen Clothing - der startede med et ensidigt fokus på at sælge hørbukser - mod at føje et nyt ben til forretningen. Nemlig en fysisk butik i det centrale Aarhus.

Det skriver tøjvirksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vores vision om at åbne en ny butik bunder i et ønske om at give vores kunder muligheden for at være tilstede i butikken. Her kan de prøve styles på og mærke den gode kvaliteten af vores materialer. Skagen Clothing er karakteriseret ved at producere tøj af eksklusiv kvalitet og det er svært at få følelsen af hør, uld og denim til at træde frem på skærmen, udtaler de to ejere, Thomas Melgaard og Marcus Dahl, samstemmende. 

I det seneste regnskabsår - 2022 - ramte de to iværksættere næsten en mio. kr. på bundlinjen.

Fortsætter væksten for Skagen Clothing er det kun et spørgsmål om hvor mange mio. kr. det næste årsresultat for 2023 bliver på - og ikke om bundlinjen krydser den magiske milliongrænse. 

Århus Stiftstidende skrev tilbage i februar i år, at virksomheden ved det seneste regnskabsår var værdsat til 20 mio. kr.  

Skagen Clothing har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2023. 

Skagen Clothing ApS
Regnskabsår 2022 2021
Valuta DKK DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 1.919.448 302.000
Resultat af primær drift 922.013 203.000
Resultat før skat 893.609 200.000
Årets resultat 686.254 155.000
Balancestatus 2.019.213 600.000
Egenkapital 881.197 195.000
Antal ansatte 3 1
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159