23948sdkhjf

365discount henter ny salgsdirektør fra konkurrent

I sidste uge annoncerede den hidtidige salgsdirektør i 365discount, Jannich Larsen, at det var slut efter 17 år i koncernen

- Jeg har været på en vild rejse med nedlukningen af Fakta, udvikling af 365-konceptet og implementeringen af 365discount, skrev han på LinkedIn i forbindelse med sin afsked.

Nu har Coops discountkæde imidlertid fundet Jannich Larsens afløser. 

Kenn Birkebæk er således ansat som ny salgsdirektør i 365discount. 

"Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen", skriver Coop i en pressemeddelelse. 

Kenn Birkebæk kommer fra en rolle som Group Director i Netto, hvor han har været ansat de seneste ni år. 

- Netto er et helt andet sted i dag, end vi var da jeg startede for snart 9 år siden. Jeres ambitioner, kreativitet og innovative tilgang til forretningen, har lært mig meget, skrev han på LinkedIn i sidste uge i forbindelse med sin sidste arbejdsdag i Netto. 

Han har tidligere været ansat i Coop-regi som trainee og salgsplanlægger fra 2008 til 2011 og nåede derefter også en tjans som Irma-butikschef i cirka et års tid. 

- Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede, udtaler 365discount-kædedirektør, Michael Tilsted. 

Kenn Birkebæk har første arbejdsdag som 365discount-salgsdirektør 1. maj. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: ledelse dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.796