23948sdkhjf

Danske kvinder mere mælkeskeptiske end naboerne

Danske kvinder er mere skeptiske overfor mælks sunde egenskaber end kvinder i fem andre udvalgte EU-lande, viser undersøgelse.
Danske kvinder er mere skeptiske og tvivlende om mælks sunde egenskaber, end forbrugerne i Belgien, Frankrig, Holland, Irland, Nordirland og Østrig. Det skriver foodculture.dk med udgangspunkt i en ny analyse lavet af analysebureauet Gfk, der har undersøgt 3.700 kvindelige forbrugeres holdninger og kendskab til mælk i seks europæiske lande.

- Vi må konstatere, at danske forbrugere scorer lavest på stort set alle parametre, når det gælder opfattelsen af mælkens positive egenskaber. Det er naturligvis en udfordring for branchen, hvor vi måske kan lære noget af vores nabolande, siger Lars Witt Jensen, marketingsprojektleder i Mejeriforeningen, som varetager den danske del af kampagnen.

Danske læger glemmer kostvejledning
Analysen er en såkaldt nulpunktsanalyse, som en del af en større kampagne ved navn ”Milk – a force of nature”, der skal få europæere til at drikke mere mælk.

Analysen viser også, at der ikke er mange danskere, der husker at have set reklamer med mælk, og det medvirker ifølge Lars Witt Jensen til undersøgelsens resultat. Således er det kun hver femte dansker, der kan huske en reklame eller medieindsats for mælk. Til sammenligning kan 59 procent af franskmændene og 43 procent af briterne huske mælkereklamer.

Udover de kvindelige forbrugere omfatter undersøgelsen også 350 ernæringsprofessionelle, eksempelvis forskere, læger og diætister. Her er Danmark også forskellig fra de øvrige lande, viser analysen. Eksempelvis indgår kost og ernæring yderst sjældent i danske lægers konsultationer med patienterne, mens det er tilfældet i ca. 40 procent af tilfældene i de øvrige lande.

Læs mere om undersøgelsen på www.foodculture.dk .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065