23948sdkhjf

Diskret millionær tjener en formue på luksusprodukt

Han udtænkte konceptet for syv år siden. Nu er salget eksploderet

Da Nordjyske kontaktede selskabet, fik mediet en venlig besked om, at indehaveren ville vende tilbage med et svar.

Det gjorde han aldrig.

Det er måske ikke så underligt.

Indehaveren har aldrig optrådt i medierne. Det er heller ikke muligt at opstøve et billede af ham, som må offentliggøres.

Men han gør det godt.

Det selskab, han ejer, har på tre år tredoblet overskuddet og tjener gode penge på et luksusprodukt.

Bestseller i Skandinavien

Selskabet Le Feu holder til på en diskret adresse midt i Aalborg. Det sælger biopejse i luksusklassen.

Le Feu sælger bio- og gaspejse. Det er størst på det skandinaviske marked for biopejse. Foto: Bo Lehm

Produkterne har design i højsædet, og bestselleren "Dome - der er formet som et stort øje - begynder på den gode side af 10.000 kroner.

Fra det 400 kvadratmeter store hovedkontor på 4. sal på hjørnet af Algade og Boulevarden i Aalborg kan den 47-årige Søren Lauritsen skue ud over det pulserende strøgliv i Nordjyllands største by.

Herfra styrer han sit voksende forretningseventyr.

Han startede sin forretning for syv år siden med en vision om at ændre det traditionelle syn på pejse.

Han er tredje generation i familien, der beskæftiger sig med salg af pejse.

Ifølge virksomheden er Le Feu i dag den bedst sælgende biopejs i Skandinavien.

Pejsene kan købes i butikker i 32 lande.

Det kan aflæses på overskuddet. Det vokser år efter år. Seneste regnskabsår viser et resultat på 4,7 millioner kroner efter skat. 

Egenkapitalen er også vokset til 14 millioner kroner.

Le Feu By Lauritsen ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 16,6 10,7 7,3
Resultat af primær drift 8,3 5,5 4,9
Resultat før skat 6,0 5,0 4,1
Årets resultat 4,7 3,9 3,1
Balancestatus 61,1 33,7 20,1
Egenkapital 13,9 9,6 5,9
Antal ansatte 8 6 4
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: biopejse detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.722