23948sdkhjf

Svensk optiker kæde på vej ind i Danmark

Den svenske optikerkæde Smarteyes er på vej ind i Danmark, og første træk er at hive Synoptik i retten.
Synoptik har registreret varemærket "Smart Eyes" og nægter at give slip på det, selvom de ikke bruger det, og det har fået Smarteyes til at hive dem i retten. Det skriver Børsen.

- Vi vil gerne konkurrere hårdt, og det er netop konkurrence, vi ønsker at tilføre optikermarkedet. Men vi mener, at når Synoptik registrerer vores varemærke, er det chikane og ikke konkurrence. Derfor har vi anlagt en retssag, så vi frit kan bruge vores navn i Danmark, siger Niels Adolfsen, adm. direktør for Smarteyes i Danmark.

Den svenske kæde Smarteyes åbner sin første butik i Vejle på torsdag. Smarteyes er på vej ind i Danmark med 45 butikker.

Kundechefen hos Synoptik, Poul Kuhberg, bekræfter at den danske kæde aldrig har brugt navnet.

- Men vi kunne jo have planer om det, siger han.

Retssagen i Sø- og Handelsretten er sat til d. 9. december, men Adolfsen siger, at man ikke vil lade tvivlen om navnet forhindre, at de første Smarteyes-butikker åbner i august og sptember.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094