23948sdkhjf

Deadline i konkursbo overskredet: Det betyder det for medarbejderne

Kurator håbede at finde afklaring på konkursbo inden for to uger, men det lykkedes ikke

"Rigtig mange" købere havde meldt deres interesse i konkursboet fra The Body Shop. 

Men til RetailNews oplyser kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt nu, at det ikke er lykkedes at lande en aftale inden den deadline, der var sat for at tage stilling til medarbejdernes ansættelsesforhold.

Den deadline udløb onsdag i sidste uge, og da en handelsaftale ikke blev indgået inden da, er skæbnen for de cirka 90 The Body Shop-ansatte beseglet. 

- Medarbejderne er desværre blevet fritstillet, da vi ikke har fundet en køber, der ville drive alle (eller nogen af) butikkerne videre, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt. 

Det er selskabet B.S. Danmark, der har stået bag driften af størsteparten af The Body Shop-butikkerne i Danmark. 

B.S. DANMARK ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 21,6 19,5 19,4
Resultat af primær drift 2,7 1,3 2,2
Resultat før skat 2,7 1,2 2,1
Årets resultat 2,1 0,9 1,7
Balancestatus 40,5 41,7 40,0
Egenkapital 25,8 23,7 22,8
Antal ansatte 45 45 51
Kilde: CVR

Tre franchise-butikker holder dog fortsat åbent. 

Der er her tale om butikker på Frederiksberg, i Vejle og på Færøerne. 

Disse er ikke direkte berørt af konkursbegæringens medfølgende butikslukning. Imidlertid kan butikkerne ikke få leveret varer i samme omfang som tidligere, fordi det britiske moderselskab er gået i rekonstruktion

Anders Hoffmann Kønigsfeldt oplyser videre til RetailNews, at man "fortsætter salgsbestræbelserne", og tidligere har han da også erklæret, at "vi nok skal få det afsat".

Den videre skæbne for de lukkede butikker er "ikke helt afklaret endnu", da det "varierer lidt fra butik til butik", hvad skal ske fremadrettet, oplyser kuratoren. 

Hvad er en rekonstruktion?

  • En rekonstruktion skal rette op på økonomien i et kriseramt selskab, så selskabet igen bliver sundt. 
  • Det kan ske ved, at dele af et selskab sælges fra, eller at kreditorerne går med til, at gælden bliver nedsat eller udskudt.
  • Hvis en rekonstruktion mislykkes, kan selskabet tages under konkursbehandling.

Kilde: Danmarks Domstole

Globale udfordringer

Det er den britiske moderkoncern bag The Body Shop, der har begæret det danske driftsselskab bag butikkerne på det danske marked konkurs.

Det kom frem allerede i starten af konkursprocessen.

Og mens det blandt andet har medført nedlukning af 75 britiske butikker, har det nu også fået konsekvenser for koncernens amerikanske og canadiske engagement, har The Guardian tidligere beskrevet.

Her er The Body Shop begæret konkurs i USA og Canada, mens man ifølge mediet også kæmper med at kunne betale sine leverandører i Australien.

I alt koster de nordamerikanske konkursbegæringer hidtil jobbet for 600 medarbejdere, mens over 80 butikker allerede er lukket.

The Guardian beretter desuden, at The Body Shop-afdelinger i også Tyskland, Irland og Belgien enten er under rekonstruktion - eller er erklæret insolvente.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047