Køge får online shoppingcenter
Den 23. august får Køge et nyt online shoppingcenter. Navnet er Køgeshoppen.dk, der er skabt af den 25-årige iværksætter Maja Henneberg.
- Jeg har set rigtig mange forretninger lukke ned, og samtidig handler flere og flere kunder på nettet. Derfor fandt jeg på at integrere byen online, hvor butikker får deres egen butik på Køgeshoppen, fortæller Maja Henneberg, der har arbejdet et halvt år med konceptet, der altså går i luften den 23. august, siger Maja Henneberg.
- Vores plan er at blive landsdækkende, og vi satser hårdt på at komme i gang i Roskilde eller Slagelse. Vi har købt 27 domæner, men vi kender Køge by, og derfor begynder vi her, siger Maja Henneberg.