Maxi Zoo rykker ind i Silkeborg
Kæledyrskæden Maxi Zoo åbner sidst i august en ny forretning på Borgergade i Silkeborg.
Det er veterinærsygeplejerske Anita Thobiasen, som er ansat til at stå for den daglige drift af butikken, som ikke forhandler kæledyr, men kun tilbehør og mad.
Vinklen er, at kæledyr ikke hører hjemme i butikker. Maxi Zoo har rødder i Tyskland, og kæden har 1.500 butikker rundt omkring i hele Europa.