23948sdkhjf

Teleselskab vil ind på genbrugselektronikmarkedet

Selvom Greenminds seneste økonomiske vanskeligheder peger på, at markedet for genbrugselektronik er en svær nød at knække, kaster telefoniselskabet 3 sig nu over selvsamme marked.

- Vi ser, at der er efterspørgsel på genanvendte mobiltelefoner. Der er en del kunder, som ikke finder det vigtigt at have den nyeste model, men fint kan stille sig tilfreds med en brugt og istandsat mobiltelefon til en reduceret pris. Det vil vi naturligvis gerne efterkomme i 3, og derfor er det nu muligt at købe genbrugte ‘3LikeNew’-mobiltelefoner hos os, udtaler 3s CCO, Marie-Louise Back, i en pressemeddelelse.

I forbindelse med lanceringen af 3s nye koncept har de udvidet partnerskabet med IT-genbrugs-virksomheden Foxway, som de i forvejen har arbejdet sammen med i deres byt-til-nyt-ordning.

Konceptet er lanceret per 26. februar i 3s butikker og webshop.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141