Fakta ønsker to butikker i Rønne
Dagligvaregiganten Coop Danmark søger regionskommunens principielle godkendelse af dagligvarebutikker i Store Torvegade og på Åkirkebyvej i Rønne, da de ønsker at etablere Fakta-discountbutikker.
Ifølge Coop finder de med denne løsning at have lavet et projekt, der passer fint til omgivelserne og samtidig yder service over for bydelens indbyggere ved at tilbyde dem billigere varer af god kvalitet. Derudover ønsker man at etablere 38 parkeringspladser.