23948sdkhjf

Central medarbejder stopper i Løvbjerg

Der sker udskiftning på to poster i Løvbjergs ledelse inden for den kommende tid

En ændring i organisationen i supermarkedskæden Løvbjerg. 

Det er, hvad der har forårsaget en udskiftning på en central post i Løvbjerg-ledelsen. 

Og reelt er der egentlig tale om to udskiftninger på positioner i dagligvarekædens øverste geledder. 

Den ene er IT-chef Rikke Klausen, der har valgt at opsige sin stilling i kæden pr. 31. marts. 

Det skriver hun i et opslag på LinkedIn

- Min tid i Løvbjerg har været en fantastisk rejse med flotte resultater og stor personlig udvikling. Ingen tvivl om, at Løvbjerg har været en unik arbejdsplads og jeg skylder en kæmpe tak til mine mange skønne kollegaer - både på hovedkontoret og i butikkerne, skriver hun. 

Hun har endnu ikke lagt sig fast på den videre karrierevej og tilføjer, at hun efter påske "vil begynde at reflektere over, hvad de næste mange år af mit arbejdsliv skal på byde på". 

Rikke Klausen har en lang fortid hos konkurrenten Salling Group, hvor hun har fungeret som blandt andet distriktschef i Netto og driftsleder i Føtex. 

Hun udspecificerer ikke, hvad den konkrete organisationsændring i Løvbjerg-ledelsen drejer sig om. 

Tidligere har også indkøbs- og marketingschef Stine Nykjær Lennert forladt Løvbjerg, fortalte hun på LinkedIn tidligere på måneden

Administrerende direktør Thomas Nielsen forklarer til RetailNews, at der præsenteres en afløser for Stine Nykjær Lennert "i løbet af næste uge" og tilføjer dertil: 

- Vores IT-chef stopper med udgangen af marts efter eget ønske. Selve ”organisationsændringen” er et skifte af reference fra mig til vores Head of Finance, forklarer Thomas Nielsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.164