Alt salg af populær cykelhjelmen stoppes
Siden den svenske forbrugerstyrelses salgsstop af cykelhjelmen har virksomheden bag indgivet en konkursbegæring. (Arkivfoto) Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Det er ikke længere muligt at købe cykelhjelmen Hövding 3 i Danmark, da Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at stoppe salget.
Det siger styrelsens vicedirektør, Kirsten Wilbour Dam, til Ritzau.
- Vi har afsluttet vores behandling i forhold til de her Hövding 3-produkter. På den baggrund har vi besluttet, at alt salg skal stoppe, siger hun.
Styrelsen har været i dialog med de forhandlere, der sælger hjelmen, og bedt dem om at stoppe salget. Vicedirektøren siger, at alle forhandlere har stoppet salget frivilligt.
Styrelsen har vurderet, at hjelmen ikke lever op til kravene for personlige værnemidler, hvor de skal yde beskyttelse, hvilket ligger til grund for beslutningen.
/ritzau/