Stark Danmark har fundet ny kommunikationsdirektør
I Stark Danmark indtræder Birgitte Møller-Heuer som nyt medlem af ledergruppen samt kommunikationsdirektør. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Birgitte Møller-Heuer kommer fra en stilling som kommunikationschef i Norlys og har tidligere været marketing- og kommunikationschef hos fiber- og tv-leverandøren Waoo samt arbejdet hos TV2 i flere roller.
- Vi lever og ånder for at gøre hårdt arbejde lettere for vores kunder. Som markedsleder har vi også en opgave i at vise vores omverden, hvordan vores del af byggeriet spiller en vigtig rolle i omstillingen til en mere bæredygtigfremtid og i at sikre os alle tag over hovedet. Det og meget mere er Birgitte den helt rigtige til, udtaler administrerende direktør Britta K. Stenholt.
Forhenværende kommunikationsdirektør Jens Velling blev i november selvstændig.
Starks hovedkoncern er ligeledes på udkig efter en ny finansdirektør. Forleden offentliggjorde Stark Group nemlig, at deres nuværende går nye veje.