B&O trumfer tysk konkurrent
Bang & Olufsens tyske konkurrent, Loewe, balancerer på kanten af en konkurs.
Ifølge Jesper Christensen, der er B&O-analytiker hos Alm. Brand Markets, har Bang & Olufsen ind til videre vundet duellen, fordi det danske selskab er mere alsidigt.
- B&O er mere diversificeret. Strategien er fokuseret på lyd, hvilket giver dem et lydben at stå på. B&O har også deres bildel, Automotive, som er noget helt andet end det, Loewe laver. Det giver dem en fordel, da det er TV-markedet, der har det sværest, siger Jesper Christensen til Ritzau Finans.