Bruno Christensen er detailhandelsanalytiker - og har over 60 års erfaring fra branchen. Pressefoto

Butikken bør være stedet, hvor man forfører forbrugerne med magiske oplevelser der skaber glæde, begejstring og købelyst. 

Når det ikke sker i dag, kan forklaringen være den, at man definerer effektivitet og konkurrenceevne med stordrift og centralstyrede butikker. Der tænkes for meget Albrecht-discount og for lidt Disney-magi.

Den teknologiske udvikling som vi kender i dag, blev for alvor skudt i gang i 2007, da Steve Jobs lancerede Iphone, under sloganet: ” This is just the beginning”. 

I sandhed - dette var kun begyndelsen. 

Teknologisk udvikling

I dag taler vi om robotter, droner, 3D-print, algoritmer - og nu kunstig intelligens som udtryk for en digitalisering af verden. 

Alt sker med en eksponentiel vækst d.v.s. vi går fra 1 til 100 til 10.000 enheder på et splitsekund til lavere og lavere priser - en hastighed, hvor vi mennesker ikke længere kan følge med. 

Resultatet bliver frustration - i værste fald depression. Vi har udviklet en nanoteknologi, der gør det muligt at lave robotter langt mindre end en millimeter. De samme robotter kan via blodårerne sendes rundt i kroppen og gå til angreb på specifikke sygdomme. 

Forskerne er på vej ind i en æra, hvor aldringsprocessen vil blive dramatisk ændret, og hvor mennesket kan leve lige så længe, man ønsker det - uden de i dag kendte alderdomssymptomer. 

Det er i sandhed en anderledes verden vi alle lever i, og det er her, vi skal definere fremtidens købmandskab. 

Det gode købmandskab

Jo mere digital og kompliceret vor verden bliver, jo mere tryghed og forudsigelighed vil vi efterspørge. Købmandskabet skal skabe retail-universer, hvor mennesker føler tryghed og velvære - samt blive inspireret. 

Købmandskabet skal omfavne forbrugerne med en høj grad af personligt nærvær. Det skal sørge for at skabe et miljø med en høj oplevelsesværdi - og en personlig service, der overgår alt, hvad vi kender i dag.

Købmandskabet skal befolke butikken med medarbejdere, der er produktspecialister, og som færdes i butikken blandt kunderne, hvor de fortæller om nyheder - eller anviser fordelagtige tilbud. 

Købmandskabet skal som resten af samfundet gøre brug af teknologien til at fremskaffe de ”rigtige produkter” til de ”rigtige priser”. Men når det gælder relationerne til butikkens kunder, skal disse være personlige. 

Købmandskabet skal kompensere for de højere lønomkostninger ved et større salg til den enkelte kunde.

Købmandskabet skal handle ud fra en erkendelse af, at kunderne har adgang til al den information man ønsker om produkterne, og via deres smartphones kan sammenligne priser på samme produkt i andre butikker.

Det gode købmandskab praktiseres ved at giver kunderne mere af det, de gerne vil have, og mindre af det, de ikke ønsker.

En nødvendig erkendelse

Det gælder mere end nogensinde, at de dagligvarekæder, der ønsker succes nødvendigvis må erkende, at succesen ikke skabes bag skrivebordene på hovedkontoret, men derimod af de ledere i butikken, der tænker og handler som selvstændige købmænd. 

Dagligvarekædernes største udfordringer i 2024 er en kultur, der har sit udgangspunkt i en tid, hvor centralstyring var nøgleordet.

Ikke som nu, hvor tiden er en helt anden, og hvor dygtige unge butikschefer selv vil bestemme, hvad der er bedst for butikken, og dermed i den sidste ende for kæden. 

Hos kædeledelsen overvurderer man betydningen af medarbejderne på hovedkontoret, og man undervurderer betydningen af de personer, der sørger for butikkerne fungerer til kundernes tilfredshed. 

Slip købmandskabet løs i kædens butikker og lad Disney-filosofien: make believe være ledetråd for hvordan butikken skal se ud.

Artiklen er en del af temaet Klummehjørnet.