23948sdkhjf

Familieejet milliardvirksomhed i vækst forfremmer finansmand

Den internationale handelsvirksomhed Nowaco med hovedsæde i Aalborg har ved årsskiftet udvidet direktionen fra tre til fire personer.

Den nye mand i direktionen hedder Jacob Dissing Hansen. Han er imidlertid ikke ny i Nowaco, der handler fødevarer i den helt store stil med en 2022-omsætning på 3,5 milliarder kr. og repræsentation i 19 lande.

Nowacos omsætning voksede i 2022 med 11 procent i forhold til året før.

Ifølge Katja Nowak Nielsen, som er adm. direktør og medejer i Nowaco, hænger udvidelsen af direktionen sammen med flere opgaver, der skal forankres i den familieejede virksomheds top.

- Da vi står overfor større, nye opgaver i 2024, herunder blandt andet øget rapportering på ESG samt opgradering af vores økonomisystemer, har vi styrket finance-området med flere ressourcer, og samtidig udnævnt Jacob Dissing Hansen som CFO, siger hun. 

Læs også Milliardvirksomheden Nowaco tjente langt mere end nogensinde før (food-supply.dk)

- Jacob Dissing Hansen har været ansat hos Nowaco i snart 5 år, og har hidtil haft stillingen som Finance Director med ansvar for koncernens finance-afdeling og risk management-område. Jacob har på fineste vis formået at udvikle området de seneste år, hvorfor det har været helt naturligt at udnævne ham som CFO, og dermed også styrke direktionen, kommenterer Katja Nowak Nielsen.

Tidligere i karrieren har Jacob Dissing Hansen været i en anden fødevarevirksomhed, Amanda Seafoods.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078