23948sdkhjf

Sådan vil Tasteful Foods styrke salget af plantebaserede varer

2023 var et godt år for Tasteful Foods, men direktøren har en plan klar for at stå endnu stærkere i det nye år

Et løft i detailsalget. 

Det er det helt store mål for conveniencevirksomheden Tasteful Foods, når det nye år skydes ind om under en halv måned. 

Tasteful Foods

  • Tasteful Foods er stiftet i 2014 af Anders P. Christensen
  • Virksomheden sælger til over 10.000 butikker i detailhandlen fordelt i Norden.
  • Tasteful Foods har etableret sig som leverandør af både ready-to-eat- og ready-to-heat- produkter til supermarkeder i hele Norden.
  • Virksomheden leverer også til Holland, Tyskland og Storbritannien. 
  • Producenten leverer også private label-produkter til både detail og foodservice.
  • Tasteful Foods sælger sine varer under varemærkerne Food Collective, Taste of the World, Grönt og Tasteful.

Kilde: Tasteful Foods

Det fortæller stifter og direktør Anders P. Christensen til RetailNews. 

Hidtil er virksomheden vækstet markant år for år - og særligt plantebaseret mad har vundet større indpas i Tasteful Foods. Således også hos virksomhedens kunder. 

Men det er et svært marked at operere i, erkender direktøren, som henviser til en nyligt udgivet rapport - Madkultur 2023 - der peger på, at "det går den forkerte vej med danskernes grønne valg", og at "klima fylder mindre i vores bevidsthed, når vi handler mad". 

- Nydelse og pris kommer før det rationelle, når vi køber ind - og så snart vi indser det, jo før kommer vi til at se markante forbrugsændringer og klimagevinster. Det handler rigtig meget om pris for forbrugerne i det nuværende økonomiske klima og det kommer ikke til at ændre sig foreløbig. Så vi er meget fokuserede på skarpe prispunkter, siger Anders P. Christensen. 

Stort ansvar

Tasteful Foods-direktøren peger på tre aktører, der har et særligt og øget ansvar i den fremadrettede indsats for at være mere klimabevidste på fødevareområdet i Danmark. 

Han peger på leverandører og producenter - og så detailhandlen. 

- Forbrugerne vælger produkter baseret på smag og nydelse – klimaet kommer i anden, tredje eller fjerde række. Det er vigtig viden for både os og vores kunder i dagligvarehandelen, når vi udvikler nye produkter, siger han. 

Derfor har Tasteful Foods - som primær aktør på markedet - også lanceret flere tiltag for at imødekomme forbrugerne. 

- Det er vores ansvar at gøre det grønne valg nemt og lækkert for forbrugerne - ellers sker der intet. Hvis vi kan tilpasse og udvikle produkter med mindre klimabelastning, som forbrugerne efterspørger, så bidrager vi til en positiv udvikling, hvilket også gavner vores kunder i detailleddet. Vi skal ikke sidde og vente på at forbrugerne tager de første skridt, siger Anders P. Christensen. 

TASTEFUL FOODS ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 13,0 10,0 11,1
Resultat af primær drift 4,6 4,8 -
Resultat før skat 1,7 1,8 5,0
Årets resultat 0,8 0,8 3,5
Balancestatus 27,8 18,6 19,9
Egenkapital 7,9 7,2 8,3
Antal ansatte 9 6 0
Kilde: CVR

Klimaregnskab

Et konkret eksempel på et tiltag er, at Tasteful Foods for første gang i virksomhedens historie har lavet et klimaregnskab, der skal agere benchmark for kontinuerlige forbedringer. 

Dertil understreger direktøren, at "den vigtigste opgave i det nye år bliver at fortsætte innovationen og være en uundværlig leverandør til detailhandlen". 

- Vi går på den knivsæg, hvor vi skal være omkostningseffektive, innovative og bæredygtige på samme tid. Det kræver hårdt arbejde, men nødvendigt, hvis man har ambition om at være førstevalget for dagligvarehandelen i Norden i conveniencekategorien. 

- Det er vigtigere end nogensinde før at være "ahead of the curve" inden for både smag, design og klimavenlighed, siger han. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047