23948sdkhjf

Optikerkæde investerer tocifret millionbeløb: Bliver de første i Danmark

OCT-maskiner.

Umiddelbart ligger det ikke lige til højrebenet at gætte, hvad sådanne skal bruges til. 

Men i optikerkæden Louis Nielsen har man helt styr på den slags, for her har man nemlig investeret cirka 40 millioner kroner i maskiner til samtlige af kædens 79 butikker landet over. 

OCT-maskiner

  • OCT-maskinerne kan via avancerede 3D-scanningsbilleder være med til at opdage tegn på grøn stær og andre øjensygdomme op til flere år tidligere end med nuværende udstyr. 
  • Med millioninvesteringen kan Louis Nielsen fremadrettet tilbyde alle danskere et avanceret sundhedstjek, uanset hvor i landet de bor.
  • Via 3D-scanningerne af kundernes øjne kan optikerne se flere detaljer om øjnenes sundhed. 
  • Dermed kan optikeren reagere tidligt og hurtigere hjælpe kunder videre til udredning og behandling

Kilde: Louis Nielsen

- Vi har løbende investeret i udstyr og videreuddannelse i øjensundhed til optikerne og vores øvrige personale i vores butikker, og vi har et unikt øjenlægenetværk, som sikrer tryghed for kunden. Efterhånden som befolkningen bliver ældre, oplever vi et stigende behov for at følge øjensundheden, og det er vigtigt for os at kunne imødekomme dette behov. 

- Med de nye OCT-maskiner kommer vi til at kunne tilbyde alle danskere et mere avanceret sundhedstjek, hvor vi kan opdage tegn på øjensygdomme op til flere år tidligere, end vi før har haft mulighed for. Det betyder, at vi i samarbejde med vores netværk af øjenlæger fremover vil kunne bidrage til at redde endnu flere danskere fra synstab, og dét er en investering, vi er stolte af, udtaler Louis Nielsen-direktør, Mads Nygaard. 

Årligt menes Louis Nielsen at redde syn eller begrænse synstab for 2700 personer, og hertil skal den massive investering i OCT-maskiner altså bidrage yderligere til den statistik. 

Samtidig bliver Louis Nielsen den første kæde i Danmark til at implementere maskinerne i den daglige drift. 

Optikerkæden startede udrulningen af OCT-maskiner i midten af september - og forventer at være færdige med processen i løbet af foråret 2024. 

LOUIS NIELSEN A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1289,9 1317,4 566,3
Bruttofortjeneste 710,7 720,1 184,8
Resultat af primær drift 132,0 196,4 23,1
Resultat før skat 132,0 195,0 12,3
Årets resultat 100,0 148,9 7,3
Balancestatus 601,3 642,4 412,4
Egenkapital 413,6 414,7 317,4
Antal ansatte 983 920 -
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: innovation Optiker
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.636