23948sdkhjf

Ny regnskab fra giganten: Stark runder 52 mia. kr. i omsætning

Rekordvækst i omsætningen fra Stark er en realitet. 

Baggrunden for toplinjen på 52,5 mia. kr. er imidlertid ikke vækst i Starks hidtidige forretning, men skyldes alene et stort britisk opkøb, skriver mediet DetailWatch.

Stark har fuldendt opkøbet af Saint Grobain UK Ltd i dette regnskabsår, og det har boostet toplinjen hos Europas største byggemarkedkæde. 

Gobain indeholder over 600 britiske byggemarkeder, og den britiske virksomhed bidrog med 9 mia. kr. til den imponerende toplinje fra Stark.

Til trods for toplinjerekorden tjener Stark færre penge. Driftsresultatet er faldet med 4,7 pct., og således tjente virksomheden 3,4 mia. kr. på driften i det forgangne regnskabsår.

DetailWatch har modtaget en skriftlig kommentar til dette års regnskab fra Starks topchef Søren P. Olsen, og her fortæller han, at det er Nordeuropa, som er årsag til den beskedne bundlinje.

”I det seneste år er vores økonomiske resultater i Norden, Tyskland og Østrig faldet i lidt i forhold til forrige år, som også var ekstraordinært godt. Sammenligner vi det seneste år med 2021, der på sin vis var et mere ’normalt’ år, leverede vores forretning i Norden, Tyskland og Østrig endnu et godt år med en omsætningsvækst på 16,1 pct.,” skriver direktøren til DetailWatch.

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062