Black Friday: Amazon ramt af strejker
Black Friday kan meget vel blive en kulsort dag for Amazon.
Medarbejdere og aktivister over hele Europa har nemlig planlagt demonstrationer og strejker mod den amerikanske e-handelsgigant. Målet er at forstyrre flowet på Amazons fulfillment centre og forhindre levering af pakker til leveringsbokse.
Det skriver Reuters.
De planlagte aktioner kommer yderst ubelejligt for den amerikanske e-handelsgigant, for de rammer nemlig på en af årets travleste shoppingdage, Black Friday, hvor mange virksomheder håber at slå salgsrekorder.
I Tyskland, som ifølge Reuters er Amazons anden vigtigstemarked, har arbejdere på fire Fulfillment centre valgt at strejke hele Black Friday-døgnet med krav om en kollektiv lønaftale.
Også i Storbritannien strejker mere end 1.000 medarbejdere på Amazons lager i Coventry.
Fagforeninger i Italien og Spanien har ligeledes opfordret til strejke, mens venstreorienterede aktivister i Frankrig forsøger at blokerer for Amazons-leveringsbokse
Amazons talspersoner afviser dog at aktiviteterne vil påvirke vareleveringen, og understreger samtidig at medarbejdernes løn er rimelig.