23948sdkhjf

PriceRunner: Black Week er markant større end sidste år

Det drejer sig ikke længere kun om én dag. 

Black Week - og Black Month for den sags skyld - har de seneste år også indtaget den danske detailhandel. Og det kan prissammenligningstjenesten PriceRunner også genkende fra deres data. 

- Black Friday som koncept er blevet noget udvandet. Det er ikke nødvendigt at stresse for at handle på Black Friday den 24. november, for de gode tilbud findes allerede i rigtig mange butikker allerede nu, konstaterer forbrugeranalytiker Katrine Barslev. 

- Black Week er markant større end sidste år med bedre tilbud, tilføjer hun. 

Black Friday

  • Helligdagen Thanksgiving fejres i USA den fjerde torsdag i november. 
  • Black Friday - på dansk sort fredag - kommer som den store indkøbsdag dagen efter.
  • Der er flere forklaringer på, hvorfra navnet Black Friday stammer - måske fordi gaderne er sorte af de mange mennesker, der er ude for at handle.
  • Traditionen har bredt sig til andre lande, herunder Danmark, hvor den er vokset markant i omfang de seneste ti år. 
  • De første år var det især et fænomen i detailhandlen, men i de senere har det bredt sig til at fylde meget i nethandlen også.
  • Black Friday skydes herhjemme i gang ved midnat, når torsdag bliver til fredag. Mange butikker har dog udvidet fænomenet til at vare hele ugen eller endda længere.
  • Black Friday har de senere år været en af de største indkøbsdage herhjemme.

Kilde: Ritzau og Dansk Erhverv

Håb om større forbrug

Mens Black Friday officielt først skydes i gang ved midnatstid natten til fredag 24. november, har adskillige detailkæder allerede skudt én af årets største udsalgstider i gang. 

Selvom det danske marked i den seneste tid har lidt under inflations- og energikrise, lav forbrugertillid og generelt pressede privatøkonomier, ser Katrine Barslev alligevel optimistisk på tingenes tilstand. 

- Der har været større usikkerhed i år, fordi danskernes forbrug har været lavt i september og oktober. Men nu, hvor økonomien har fået en blød landing, og elregningerne er lavere, håber detailbranchen, at danskerne har flere penge tilovers til at handle, siger hun. 

PriceRunner kan ud fra virksomhedens data også konstatere, at detailbranchen har gjort klar til et større udsalg i år end tidligere - "udsalget er både større og længere i år", som Katrine Barslev udlægger det. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Black Friday detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046