Coop om forbrugerkritik: - Det var en no brainer
Det er EU-bestemt, at skruelåget fra 2024 skal sidde fast på drikkevarekartoner for at undgå vildfarne låg i naturen - men fastmonteringen er noget skidt, hvis man spørger de mælkedrikkende Coop-kunder.
En bølge af kundekritik har nemlig ramt detailhandelvirksomheden Coop og Thise Mejeri efter lanceringen af mælkekartoner med fastmontoret skruelåg.
Derfor meldte Coop forleden ud, at man nu har lyttet til kritikken og besluttet sig for at ændre designet på emballagen: Fremover skal alle kartoner fra Thise Mejeri være med klassisk åbning og altså uden skruelåg.
Men hvornår er det rimeligt og hvornår er det urimeligt, at forbrugerne dikterer, hvordan emballager skal designes?
Og bør fødevareproducenterne ikke holde fast i deres designbeslutninger, der - må man formode - for det meste er taget under hensyntagen til fødevaresikkerhed, madspild og muligheder for genanvendelse og genbrug?
Thomas Roland, der er chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, kalder spørgsmålet "godt" og siger, at det selvfølgelig altid er en balancegang:
- Emballagen skal først og fremmest være funktionel og skal opfylde de grundlæggende behov for beskyttelse og holdbarhed af varen. Men hvis det ikke medfører øgede omkostninger eller andre gener, vil vi naturligvis gerne gå langt for også at tilpasse os forbrugernes ønsker til emballager, siger Thomas Roland.
No-brainer
I det nævnte tilfælde var beslutningen faktisk ikke så vanskelig, siger han.
- Vi kender og bruger allerede de alternative (gamle) kartoner uden låg blandt andet på mælk i Thises eget brand. Tappelinjerne kan håndtere dem uden omstilling. Og kunderne kender til dem. Og det er heller ikke os, der har udviklet de nye og fastsiddende låg – det er internationale emballageleverandører, som har stået for det – og som sælger løsningerne til masser af andre virksomheder. Så vi gør (de fleste) forbrugere glade, vi har ikke øgede omkostninger, vi sparer anvendelse af 100 tons ny plast om året, og vi kender allerede alternativet og ved, at det fungerer. Så det var egentlig en no-brainer, siger Thomas Roland.
Principielt fokus på mindre plast
Vægtes forbrugerkrav til tider højere end genanvendelse? Det sker nogle gange, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien. I hvert fald er det "et billede, man genkender på plastområdet generelt".
- En tidligere befolkningsundersøgelse viste, at mange vil vælge plastemballagen fra, selvom de ved, at den hjælper med holdbarheden. Det gør, at eksempelvis flere virksomheder har et stort fokus på minimering af plastemballage mere principielt. Nogle gange vil det give fagligt mening, andre gange bliver det primært at efterkomme et forbrugerønske, siger hun.
I forhold til emballage ”designet til genanvendelse” er det derfor vigtigt, at der kommer faglighed ind i det kommende producentansvar, hvor der stilles krav om designet af emballagen, siger hun.
- Samtidig bør skabes et økonomisk incitament som støtter op om denne udvikling. Kun derved kan der rykkes på de beslutninger, der tages omkring emballagevalg, siger Christina Busk.
- Vi vægter generelt genanvendelse højt
Hos Coop vægter man generelt genanvendelse højt. Virksomheden har sat sig mål for både anvendelsen af genanvendte materialer i emballager og for genanvendeligheden af de emballager, der sendes på markedet, siger Thomas Roland.
- Og lige nu, hvor vi står over for implementering af det udvidede producentansvar på emballage, vil vi naturligt vurdere, om vi har de rigtige emballageløsninger i brug mange steder, lover han.
- Vi oplever faktisk, at kunderne er positive over for både genanvendte materialer i emballager – og for at sortere emballager til genbrug. En del af forbrugermodstanden mod skruelågene bunder faktisk også i en (delvis misforstået) opfattelse af, at kartoner med låg er sværere at genanvende end dem uden.
- Grundlæggende har kunden altid ret
Men tilbage til det oprindelige spørgsmål: Er det rimeligt, at forbrugerne dikterer, hvordan emballager skal designes?
Og kommer vi nogensinde videre med genanvendelse, hvis praktik i forbrugernes oplevelse af emballagedesign skal være årsag til ændringer i emballage?
Karin Klitgaard, underdirektør med ansvar for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI, siger til Plastforum, at hun i dette tilfælde synes, det er fint, at producenten finder en balance mellem et kundekrav og gældende lovgivning.
- Grundlæggende har kunden altid ret, og man kan ikke afsætte produkter på markedet, som kunderne ikke vil købe. Samtidig skal producenterne naturligvis leve op til lovgivningen. Når det gælder kravet om fastsiddende plastlåg, så handler lovkravet om at undgå, at lågene ender i naturen. Det kan man også opnå ved at gå tilbage til de ”gamle” emballager, der ikke har låg, siger Karin Klitgaard og tilføjer at hun finder det positivt, at man fra politisk hold stiller krav til produkter – herunder emballager – der gør dem mere bæredygtige, så længe man stiller kravene på en måde, så virksomhederne kan leve op til dem på flere måder.
- Heldigvis har vi mange kreative virksomheder, der udvikler nye løsninger, der både imødekommer miljømæssige krav og appellerer til forbrugerne, siger hun.