Nævn trækker tæppet væk under dagligvarebutik i Hedensted
En afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet gør det svært at bygge en Rema 1000-butik på Overholmvej i Hedensted.
Ifølge planloven skal dagligvarebutikker uden for bymidten ligge mindst 500 meter fra andre butikker. Rema 1000-butikken ville komme til at ligge tæt på butikker, der forhandler pladskrævende varer, Hedensted Caravan, og områder, hvor der på sigt kan komme sådanne butikker.